<< x >> |
|
Der er ikke umiddelbart udsigt til tinder fra lejren, men det er en krog af Jotunheimen (det nordøstlige hjørne), hvor man ligger i læ for det dårlige vejr, der meget ofte ramler ind i Heimen fra sydvest. Hvis man vil ha' et mål for, hvor tørt (eller mindre vådt) der er nordøst i Jotunheimen i forhold til det sydvestlige hjørne (Hurrungane, Sognefjell, Leirdalen), er et klassisk mål "firnlinjen" eller "snelinien" - altså hvor højt bræernes ligevægtslinie eller balancelinie ligger over havet. Anslået ligger firnlinien i Hurrungane omkring 1550 m.o.h., på Smørstabbreen omkring 1650 m.o.h. mens firnlinien omkring Glittertind og Nautgardstind ligger omkring 2050 m.o.h.
|