<<                                                                                             x                                                                                                >>


 


Tydeligvis et opstillet billede - taget i Trumps-æraens første år. Kasketten er dog ikke en MAGA-kasket - men Julius' Ferrari-kasket. Eftersom dette er sidste billede fra Sønstevatn, er det nok på sin plads kort at skitsere et par hændelser, der ikke er dokumenteret med kamera:

1. Mens Fie og Peter lufter landevejscyklerne på Tinnsvegen, udforsker Masti, Rasmus og ungerne (måske ekskl. Elinor?) fjeldsiden op mod Sjugurdtjønnsberget (godt 1300 m.o.h.) - altså skråningen mod nord bag lejren. Angiveligt en fin tur med god stemning.

2. Henunder aften, hvor ungerne moser rundt på stranden, får Addis den fikse idé at kyle sten planløst(?!) op i luften. En af stenene dratter ned i hovedet på Elinor, hvis hoved sprækker og lækker en masse blod. Fie og Rasmus starter skyndsomst bilen og opsøger lægehjælp i Rødberg i Uvdal, små 40 km væk, hvor Elinor bli'r syet og viklet ind i gazebind.

3. Næste dag omtales hændelsen vel nærmest som et uheld, og Addis bliver tilsyneladende ikke betydet, hvad man må og (ikke mindst) ikke må. Da den hjernedøde adfærd med at smide rundt med sten genoptages hen på eftermiddagen, og da de, der har ansvaret for Addis' adfærd, vælger ikke at gribe ind, griber de, der kærer sig om de andre børns sikkerhed, ind - og de voksne flyver følgelig i flæsket af hinanden. Enden bliver, at Stinne, Masti og Addis beslutter at forlade selskabet med virkning fra førstkommende formiddag.

Og derefter er der íngen nævneværdig kommunikation mellem Jylland og København det følgende halve år ...