Vi har nået Nordre Illåbreens nederste afgrænsning, og HC ta'r et hvil på en stor blok i endemorænen. Og apropos endemoræne - morænen her er en såkaldt "dump-moræne" (i modsætning til en "push-moræne"), hvor klippematerialet simpelthed smelter ud af den meget "regelmæssige" bræ. Her er ingen bræ-tårne eller -grotter, og morænen ligger jævnt strøet som sand og sten på en strand.

I baggrunden mod venstre oplyses Store Tverråtind af den nedgående sols sidste tynde - men varme - lys.

----

Dette er sidste billede fra vores tur på Skardstind. For mit vedkommende rangerer vores mosen rundt på Skardstind som en top-fem tur på listen over de toppe, jeg har været heldig at komme op på. Hvorfor? Tjah, bl. a. fordi ...

- det er en "agtet" tinde, som vi ofte har beundret på afstand - men som trods alt har været på så behørig afstand, så vi ikke har kunnet "gribe ud" efter den,

- vi havde på forhånd et ret begrænset kendskab til tindens udfordringer, sådan at bevægelser på bjerget udelukkende var op til vores egen vurderingsevne,

- vi improviserede rutevalg og delmål hen ad vejen (f. eks. omkring Nåla og nedgangen ad den sydvestlige skråning), og alligevel lykkedes det os (vistnok) at holde os inden for "det tilladeliges grænse" - f. eks. ved at vælge den tunge hjemtur fra Nordre Illåbreen op over Raudhamran i stedet for at lade os friste af en usikker (og, har det senere vist sig, umulig) rute ud gennem skaret langs Nordre Illåen,

- vi kom så sent afsted, at forventningerne til turen ikke var overdrevne - og alligevel efterlod turen ikke den kendte nagende fornemmelse af, at "... måske burde vi ha' taget os sammen og gjort sådan og sådan ...",

- vejret var fantastisk (solrigt, varmt (i solen), stille og med god sigt), vi så ikke skyggen af andre levende væsener, og udsigten fra Skardstind byder på nye og interessante vinkler mange af de kendte tinder,

- man bli'r jo nødt til at måle en oplevelse op mod andre oplevelser for at kunne "værdisætte" den, og sandsynligvis brænder Skardstind-turen ekstra meget igennem, da top-turene på begge sider af Skardstind-turen íkke havde nær den samme intensitet (turen op på den lidt farveløse Rendalssølen nogle dage i forvejen - og turen op på Visbretind i muggent vejr et par dage senere).