<<                                                                                             x                                                                                                >>


 


Her kikker vi så direkte mod syd, hvor Bukkehø med den flade top og de lodrette øst-vægge dominerer forgrunden af billedet. Da vi på 1984-vinterturen besøgte Bukkehø, traverserede vi tinden fra syd efter først at ha' trasket over breen (Tverråbreen) ude til venstre i billedet på fjerneste side af det bånd (Øvre Tverråbandet), der deler bræen vandret. Da vi returnerede fra tinden, valgte vi først at krabbe os ned ad den korte og stejle eg, der ses ude til højre (som her skiller sol og skygge) - og hvor eggen flader ud, "hoppede" vi ud over kanten ned mod den bræ (Nordre Illåbreen), vi kan se en stump af i forgrunden. På det tidspunkt (vinter) var bræen og eggen forbundet med en stejl, stejl sne-rende, som sandsynligvis ikke var alt for godt forankret - men den vovede retræte fra tinden havde sin rod i, at HC på op-turen havde stiftet bekendskab med en glubsk bergschrund, som vi ikke umiddelbart havde lyst til at hilse på igen. Her et par sider, hvor hovedparten af billederne (bortset fra de sideste to) er fra bemeldte vintertur: Side 1 & side 2.

Nå, med der er jo også andet at lægge mærke til på billedet - f. eks. fortæller det noget om det luftlag, vi befinder os i, at den fra vores lejr meget imponerende Kyrkja (2032 meter) ser ret ubetydelig ud herfra, hvor vi kikker ned på dens "lille" trekantede og (fra denne synsvinkel) symmetriske spids ude i billedets venstre side.