<< x >> |
|
Norges Geologiske Undersøgelser har denne karakteristik af bjergarten på og omkring Rendalssølen: "Sandstein, lys og rosa, feldspatførende ... Undre kaledoniske dekkeserie." Bjergarterne er altså indeholdt af de lag, der under den kaledoniske (Kaledonien = Skotland) foldning blev skubbet ind over Norge fra vest - og som længere vestpå kaldes "Jotundækket". Andre steder fremgår det, at kvartsitten og sparagmitten (begge dele er afarter af sandsten) er dårligt grundlag for vegetation, og Rendalssølen og området omkring forekommer da heller ikke at være et eldorado for botanikere. Ja, man kan næsten kalde området for goldt. Der er lidt af samme mangel på "spændvidde" i indtrykkene omkring Rendalssølen som i Rondane - men Rondane byder dog trods alt på flere tinder og lidt sne, som kan sprede det værste tungsind.
|