<<                                                                                             x                                                                                                >>


 


Fie sidder med sin 6 funktioners Victorinox schweitzer-kniv og må erkende, at den har en 7. funktion af mere pædagogisk karakter. Angiveligt kan man lokalisere arret på hendes venstre hånd den dag i dag.

Kniven er købt i LIC som kompensation for at blive ladt ene tilbage til forældrenes forgodtbefindende af storesøsteren, der dette år har foretrukket sydlandsk tant og fjas frem for nordic noir.

Mange år senere (omkring årtusind-skiftet) opgraderede Fie sin Victorinox, da hun fandt et efterladt eksemplar med adskilligt flere funktioner ved en varde på Skautflya under Glittertind.

Forbinder man Victorinox med Asterix, er det (næsten) forkert: Navnet er en sammenstilling af "Victoria" og "inox", der er et fransk udtryk for rustfri stål. Men det franske islæt er Victorinox og Asterix dog fælles om.

Det er ikke første gang, Fie har klumret med noget skarpt  på fjeldet - tidligere var det med en dolk.