Der er plads nok, og alligevel har vi det helt for os selv på vores nye tilflugtssted. I baggrunden kan man se en lille ubevokset "ås" på skråningen. Langs denne ås kaster Smiugjela sig ned mod Visa, og den manglende bevoksning skyldes nok, at Smiugjela af og til går over sine bredder, og/eller at der ofte går skred om vinteren.

Imellem Smiugjela og lejren kan man ane taget af et ør-lille skur. Det er, hvad der er tilbage af, hvad der på kort angives som Smiugjelsøygaarden. I en halvgammel bog om Spiterstulen skriver forfatterne bl. a.:: "Litt ovenfor Smiugjela ligger nok en tuft, Smiugjelsøjsgarden - i Lom brukes øygaard-benevnelsen vanligvis om en gård som ligger eller har ligget øde (...) prøvegravning i setertuften (...) viste at det også her har vært arbeidet med kleberstein fra bruddet ved Grjota ..."

Resterne af "Kleber-bruddet" ved Grjota ligger et par kilometer længere oppe i Visdalen - nede i et gjel helt ud til Visa. Kleberstein kaldes på dansk klæbersten eller fedtsten og er specielle derved, at man kan skære i materialet og forme det med en kniv. Kleberstein er fra langt tilbage i historien (fra 500 år f. Kr.) blevet brugt til ovne, bygninger, køkkengrej, skulpturer m.v., og i vikingetiden importerede Danmark mange klæbersten-varer fra Norge.