<< x >> |
|
Tættest på ser vi ned på Nordre (eller Nørdre) Illåbreen, der på billedet er indrammet (med uret, fra "kl. 6") af Nedre Tverråbandet, Lindbergtinden, Øvre Tverråbandet og Bukkehø. Bræen lidt længere væk til venstre er Bukkeholsbreen, som længst borte afgrænses af "Vakkerbandet" og Vestre Bukkeholstinder. Bag sceneriet omkring de to bræer er (længst væk) ses det potente Hurrungane/Horungtinderne (øverst, midtfor) med Storebjørn og Store Rauddalstind lidt tættere på mod venstre. Helt ude i horisonten - og lige til venstre for Storebjørn - kan man skimte Maradalsskaret mellem Mannen og Kerringi. Det er ingen tilfældighed, at dette er motivet, der først bliver knipset: Året i forvejen var HC og jeg på vintertur i netop det afbildede område. Her ses samme billede med indtegnet rute for den ekskursion, vi nåede at ta' fra vores lejr på Nedre Tverråbandet; dagen efter turen var vejret så muggent, at vi forføjede os tilbage til Visdalen.
|