På et samtidigt kort - med skitsering af
nogle af de foregående års aktiviteter - er her med blåt indtegnet den
følgende dags eskapader: Øverste pil (pegende mod en lille blå "bolle")
fortæller, hvor vi har slået lejr i Visdalen. Vi har måttet placere os
længere fra Spiterstulen end tidligere, idet Spiterstulen af
kommune-styret i Lom har fået dispensation til at flytte "Ingen
Teltning"-skiltet længde nordpå i dalen. Det viser sig senere, at
dispensationen går på 1 kilometers afstand fra Spiterstulen - men
Spiterstulen har simpelthen banket skiltet i jorden knap 2 kilometer nede
ad vejen. Altså præcis hvor man, når man kommer nede fra dalen, begynder
at kunne spotte tinderne bag Spiterstulen. Folket på Spiterstulen er
aldrig gået af vejen for at presse citronen!
Den blå markering, der går fra Visdalen op på 1577 meter
toppen (pilen til højre) ved indgangen til Skautflya, fortæller om den
ekskursion, Mona har taget tøserne med på.
Den blå markering, der går fra Spiterstulen op på Store Tverråtind (2308
meter, pilen ude til venstre) fortæller, hvad jeg (Peter) fordriver
tiden med, mens familiens tøser er på Skautflya.
|