Det har været en luset nat med kraftig bølgegang - forstærket af, at færgen grundet motorskade kun kan gå for halv kraft og derfor mister en stor del af sin stabilitet. Skibs-personalet er (qua skibets aparte bevægelser) stort set lige så grønne i ansigterne som mange passagerer.

Specielt Mona og Stinne har været dårlige - men det har de som sagt ikke været alene om! På et tidspunkt, hvor vi holder Stinne hen til rælingen, for at undgå at hun gylper på dækket, kommer en styrmand racende ud fra styrhuset - men når ikke helt ud til rælingen, før han stor-ørler. Da han har fået tørret mundtøjet så nogenlunde af, får han øje på Stinne, som vi pligtskyldigt holder hen til rælingen, og si'r noget i retning af, at "I må godt la' ham brække sig på dækket. Der kommer no'en og spuler senere." Styrmanden har åbenbart lyttet til Stinnes "udgydelser" det meste af morgenen, og på baggrund af den ekstremt dybe rallen, der altid ledsager Stinnes (og Monas!) gylperi, har styrmanden naturligvis konkluderet, at hun må være et drengebarn i en noget tidlig overgangsalder.