Vi har nået Elveseter i bunden af Leirdalen. Ja, formelt set hedder det stadig Leirdalen, selv om vi har forladt "bom-vegen" og kører på "den asfalterede" (vistnok egentlig småsten tromlet ned i tjære) fylkesvei 55 ("Sognefjellsvegen").

Leirvassbu styres så vides fra Elveseter - der har en helt anden karakter og vel nærmest er et hotel og spisested for turister på gennemfart. Så vidt jeg husker, stopper vi for at ta' et billede af Elveseter, fordi Monas kusine Ellen arbejder/havde arbejdet på stedet. Energien strækker ikke til at opsøge Ellen - hvis hun altså på dette tidspunkt stadig arbejder der.