Kameraet (nu med en lidt kraftigere tele) er her rettet mere mod venstre. Leirvassbu ses nu tydeligere, og hvis man kniber øjnene godt sammen, kan man faktisk ane vores lejr og bil præcist midt i billedet.

På hjemturen fra Stetind valgte jeg forøvrigt stort set at følge fugleflugtslinien, hvorfra man her kan se den nederste del af ruten. Hvad man ikke kan se (dækket af klipperne i forgrunden), er den interessante nedstigning til den bratte bræ sydøst for tinden med mulighed for "glissade" ned til endemorænen - og derfra den endnu mere spændende nedstigning til det terræn, man kan se på billedet. "interessant" og "spændende" betyder ikke nødvendigvis besværligt terræn, men i lige så høj grad at det oppefra er umuligt at overskue og dermed at vælge de bedste nedgange.