Der er uro i benene, og trods muggent vejr har jeg (Peter) kurs mod Stetind. Stetind er endnu én af Carl Halls førstebestigninger (fra 1890), og jeg mener at kunne huske, at han kaldte tinden for Stedtind. Nu jeg har bevæget mig ud på tynd is, så mener jeg også at ha' læst, at "ste-" refererer til en ambolt. I givet fald er Stetind nok navngivet nede fra Bøverkinnhalsen, hvorfra den ser meget imponerende ud og godt kunne ligne en massiv blok, som man med en hammer kan forme jern henover. Stetind i Leirdalen skal narturligvis ikke forveksles med Norges Nasjonalfjell, Stetind i Narvik kommune i Nordland.

Her er jeg netop drejet væk fra Leirvatnet og har stukket næsen ind i allerøverste del af Gravdalen. De små Gravdals-tjern (af det dansk-norske "kær") ses i forgrunden, og nederste del af Tverrbothornet og øverste del af Kyrkja kan ses gennem finregnen.