HC poserer mellem Romsdalshornets to megastore varder. Da Carl Hall med sine to lokale førere, Mathias Soggemoen og Erik Norahagen, i 1881 nåede toppen af Romsdalshornet i sit 7. forsøg, var det første, han så, en kæmpe varde helt ude på kanten til nord-væggen. Varden dokumenterede, hvad et sagn fortalte, nemlig at par lokale svende i "klatremæssig forhistorisk tid", Christen Smed og Hans Bjærmeland, havde nået toppen så tidligt som engang i 1820erne. Det var langt inden "national-romantikken" var nået uden for stor-byerne og gjorde det legitimt at udsætte sig for unødig fare i fjeldene.

Der har været spekuleret på, hvorfor de to svende ikke mere vedholdende havde forsøgt at overbevise samtiden om at ha' besteget tinden. En gængs opfattelse er, at Smed og Bjærmeland var flove over, at de var bevæget af et sagn om rigdomme på toppen (vistnok noget med guld i en lille sø).

Hall & Co. byggede ikke videre på Smed & Bjærmelands varde (som af folk i dalen op til Halls besøg på toppen) var blevet kaldt "stenen"). I stedet bad han Soggemoen og Norahagen om at bygge en varde ved siden af den oprindelige. Det lykkedes Hall at skjule sin skuffelse over ikke at være første mand på toppen, mens Erik Norahagen ikke kunne afholde sig fra at surmule, at "... Smedens Bestigning har dog ikke været os til nogen Nytte ..." Jeg husker ikke klart, hvilken af varderne (der selvfølgelig er blevet modificeret i tidens løb) der er Smeds/Bjærmelands, og hvilken der er Hals/Soggemoens/Norahagens. Jeg tror dog, at varden til højre er den oprindelige fra 1820erne.

Interesseret i Carl Hall? Her er en kort intro og her er en lille artikel om Carl Hall.

I baggrunden skimtes Store Vengetind på den anden side af Vengedalen med vores lejr.