Inden vi går i gang med projektet, lurer vi med interesse mod vest over på Skardstind, der her er trukket lidt tættere på af optikken. Der skal dog gå nogle år (1986), inden vi får sat vore duftspor på tinden - eller skal vi sige tinderne? Carl Hall kalder Skardstinds underlige afslutning mod venstre (ssø) for Østlige Skardstind; i dag har den fået det lidt mere malerisk navn "Nåla".

Nu vi er ved fremtidige gøremål: De to afrundede tinder i baggrunden (Loftet i midten og Veslefjelltind til venstre) kom vi efterhånden til at få et ret indgående kendskab til. På vinterturene 1986-89 var vi oppe på Loftet 4 gange og på Veslefjelltinden 2 gange. Klarest husker jeg den vintertur, hvor vi havde slået lejr i den ret eksponerede sadel mellem de to tinder, og hvor vi lå underdrejet et døgns tid i snestorm. Da vi endelig fik skubbet sneen til side og kom ud af teltet, var HCs rygsæk (med indhold) af stormen blevet ekspederet ned på Hurrbreen (ses bag Nåla), hvor den sikkert dukker op i bræfaldet om 100 år.