Inden vi hopper af Heilstuguhbreen, tester vi vore isskruer. Dem havde vi (så vidt jeg husker) altid med som sikringsudstyr på bestigninger, hvor bræer skulle forceres - samt på vinterturene. Men så vidt jeg husker, fik vi aldrig for alvor brug for dem. Heldigvis.

Lys og skygger på Svellnosbreen og de kendte tinder omkring fortæller, at det sidst på eftermiddagen.