Vi har slået lejr på et klipperev øverst på
Austre (dvs. Østre) Memurubreen. HC overvåger Trangia'et og kyler af og til lidt sne ned i
gryden og glæder sig til, at der om en times tid er udsigt til en liter
smålunkent vand. Solen er på vej ned bag Vestre Memurutind. Det skal blive en fredelig - men kølig - nat
med en aftentemperatur inde i teltet på minus et par og tyve grader. Dagen
efter skubbes lejren op i Memuruskaret, hvor vi efter en heftig nat med
snestorm ta'r benene på nakken og ender helt nede ved Gjende.
|