<<                                                                                             x                                                                                                >>


 


Perfekt dag at afprøve et kostume, som HC vistnok havde lånt fra Florian den Ældres garderobe og sendt i forvejen med Moskvitch'en.

Formålet med at transportere det lettere antikverede outfit (frakke, hat og paraply) til Jotunheimen var en plan om, at HC og jeg ville fejre (og forevige) 100 årsdagen og omstændighederne omkring Carl Halls, Mathias Soggemoens og "Eriks" førstebestigning af Store Austabottind den 3. august 1883. I beskrivelsen af bestigningen er der en herlig beskrivelse af Erik, der (efter at ha' nægtet at fortsætte bestigningen) vandrer "fredeligt" rundt på bræen sydvest for Vestre og Store Austabottind med opslået paraply i en regnbyge. Bræen har siden dengang trukket sig meget tilbage, og linieføringen er så vidt vides ikke gentaget, hvorfor vi mente, at et forsøg på at gentage bestigningen ad den rute måske kunne gi' brændstof til en lille artikel med fokus på Carl Halls bedrifter i det norske. Som det fremgår sidst i billedserien var vejr og andre omstændigheder ikke med os, så projektet blev desværre ikke til noget.