<<                                                                                             x                                                                                                >>


 


Vi kan ikke dy os for at skæve interesseret mod øst, hvor Østra Memurutind rejser sig fra Memuruskaret (som er skjult på billedet). Årsagen er, at vi ca. 4 måneder tidligere - på vores første vintertur og efter 5 hårde dagsmarcher - havde vores 6. overnatning i Memuruskaret i en heftig snestorm, inden vi næste dag måtte "flygte" ned til Gjende. Det er en laaang historie; blot må det siges, at vi nu studerer bræen neden for (til venstre for) skaret intenst for at finde spor efter HCs forsvundne sovepose. Jeg tror vi konkluderede, at soveposen nok var blæst til Glitterheim, ligesom vi lykønskede os selv med, at vi valgte ikke at forfølge posen ud på bræen, der herfra betragtet ser ud til at starte med en glubsk bergschrund. Her er et par billeder af og fra Memuriskaret vinteren 1983:

1) Memuruskaret fra syd, taget et par dage inden vi fik skubbet lejren der op.

2. Teltet i et stormstød.

3. HC kravler ned i teltet efter morgen-toilette.

De rødbrune bjerarter, der ses som bånd på Memurutinderne, er vistnok det, man kalder "ultramafiske" bjergarter med højt indhold af magnesium og jern; når jernet "ruster", farves klippen rødbrun. På Østre Memurutind og op mod toppen af Store Memurutind ses det tydeligt, at lagene yderligere er foldet eller overskudt med en hældning ned mod højre. Som andre steder i det nordlige Jotunheimen hælder planet altså jævnt mod syd.