Vi er oppe - og kikker som det første over på Store Austabottind, som vi var oppe på et par dage i forvejen. Til højre (med bræ helt op til top-kammen) ses Store Ringstind, der ser helt anderledes ud fra denne vinkel end nede fra lejren i Ringsdalen.

Som det måske huskes af klatre-skitsen, er toppen tvedelt med en rende mellem en mindre fortop og hovedtoppen. Renden er bindeleddet mellem Tandbergs Renne og Andrews Renne, og med lidt god vilje er det muligt at springe over den. Måske er det ikke helt efter bogen - men da vi når fortoppen, finder vi ikke anledning til at bruge klatregrejet længere. Så det bli'r pakket sammen, og med grej i hænderne og rygsæk på nakken springer vi, ivrige efter at nå hovedtoppen, let og elefant over renden for at mose videre op på toppen. Midt i springet når vi akkurat lige at få et glimt af førstemanden på det britiske klatrehold dukke sig nede i renden, formodentlig ræd for at få én af os i hovedet. Måske et lidt hasarderet hop - men yderst selvtillids-styrkende at nå op på toppen før briterne.