Her er Norsk Tindeklubs udlægning af vores rute, som den fremgår af "Klatrefører for Norge" (en udgave fra omkring 1980). Gallerierne kaldes på tegningen for "hylleformationer", og Ole Berge står på forrige billede lige foran at skulle ta' fat på et såkaldt "sva med et riss" (skråenende klippeflade med en revne) med vanskelighedsgrad "II".

Der, hvor man skal foretage et valg, er lidt længere oppe, hvor en lille cirkel markerer en standplads. Man kan vælge at "gå" helt ud til venstre og ta' "Vigdals sva" (2a); man kan gå lidt ud til venstre og ta' "Ulléns vei"; eller man kan gå ud til højre og ta' "Tandbergs Renne".

Som man kan se af tegningen, fortsætter "Tandbergs Renne" helt op til toppen, hvor den deler toppen i en mindre og en højere top. Men Tandbergs Renne fortsætter faktisk også ned på den anden (skjulte) side af Storen - men her kaldes den "Andrews Renne". Og det er altså i Andrews Renne, den britiske klatreklub arbejder sig op, mens vi står og vurderer, hvilken vej, vi vil ta'. Og vi vælger den 4. mulighed - altså at klatre stort set lige op fra standppladsen ad den rute, der kaldes "Hefteys Renne" (med vanskelighedsgrad IV og III).

P. s.: Andrews Renne og Tandbergs Renne er meget forskellige fra Hefteys Renne, som er meget, meget kortere og også langt snævrere.