Vi er i gang med at forcere "slidsen" op mod
Styggehø's bræ. Terrænet er sådan set OK, men stedvis kan man godt se, at
under andre vejrforhold går der en del skred ned mod Visa, der ses langt
nede. Det lille tilløb til Visa, der ses øverst og lidt til venstre, kommer fra
Leirhø og hedder Leirgrove. Lige til højre for mig ses en forsnævring af
Visa (et gjel), og det siges, at der i peioder ligger noget tømmer, så man
kan komme tørskuet over elven. Ellers må man gå noget højere op (dvs. til
højre) og vade over.
På denne side af Visa kaldes det fladere område
ned mod Visa for Gammelsætre. Det er en indikation af, at en meget tidlig
udgave af Spiterstulen var placeret her. Man blev nødt til at flytte
Spiterstulen, da Styggehø om vinteren jævnligt spyede sneskred ud,
som kvaste sæteren.
|