<<                                                                                             x                                                                                                >>


 


Stadig morgen (solen er endnu ikke gået fri af Spiterhø) og vejret er så småt begyndt at arte sig. HC har placeret sit diminutive - men meget vindstabile - Fjällräven G66 (vistnok opkaldt efter en Grønlands-ekspedition) tæt på vores Norrøna Falketind.

 Her fra lejren (hvor vi kikker i sydlig retning) kommer Semmelholstind til syne til højre for Nordre Urdadalstind. Og man kan lige skimte en flig af kammen på Visbretind bag fundamentet på Styggehø yderst til højre. À propos Styggehø, som jeg gjorde et forgæves solo forsøg på året før, men hvor jeg kom for langt op i "den hule tand" og lukkede mig selv inde: Tid til nyt stormløb?