Finere lejrplads finder man næppe - så længe vejret arter sig! Vi er i gang med aftenmåltidet med flot udsigt til Skagastølsryggen, der i dagens anledning har fået et drys nysne.

Den eneste Skagastølstinde, der ikke er med på billedet, er Nordre Skagastølstind. Den ville kunne ses, hvis kameraet blev drejet lidt til venstre. Ellers ser vi (fra venstre) Skagastølsnebbet, V-skaret og Midtre Skagastølstind. Derefter følger en lang "lige" (men skarp!) ryg, indtil vi rammer en lodret passage (Halls Hammer), der giver adgang til næste tinde, Vesle Skagastølstind. Til højre for "Veslen" dykker man ned i et dybt skar (Mohns Skar efter Emanuel Mohn). Mohn blev under førstebestigningen af Store Skagastølstind ("Storen") stående tilbage i skaret sammen med føreren Knut Løkken, mens W. C. Slingsby alene klatrede op fra skaret og blev førstebestiger af Storen (2405 m) i 1876.

Foran Skagastølsryggen ligger Skagastølsdalen med Skagastølsbreen, men det dækkes alt sammen af den nederste del af Dyrhaugsryggen. Dalen foran Dyrhaugsryggen hedder Ringsdalen. Den dal kommer vi tilbage til i slutningen af billedserien.

Som alt andet i Fjeld-Norge er lokaliteterne navngivet "nedefra". Således ligger gården "Skagen" ved en ryg, der rager frem/ud helt nede ved Fortun, tæt på Sognefjorden. Den danske sommerby "Skagen" har samme betydning, altså som noget der rager frem/ud (i det tilfælde rager ud i Skagerrak).