De fleste, der går på fjeldet, har hørt Heilo'ens melankolske sang/fløjten. Heilo'ens stemme fortoner sig på en mærkelig måde ud i rummet. "Stroferne" er korte og falder i styrke, og det er vanskeligt at bestemme retning og afstand til fuglen ud fra dens sang. Man hører den ofte men ser den sjældnere, på trods af at den ikke gemmer sig. Ofte har man fornemmelsen af at blive forfulgt af en Heilo - uden at kunne få øje på den. Her er det imidlertid lykkedes at spotte den - måske fordi den står som silhuet mod sneen midt i billedet.