Leirhø er besteget - og blikket rettes mod næste punkt på dagsordenen: Store Memurutind. Store Memurutind er egentlig en lang forrevet ryg, hvor den vestligste top (længst til højre, dvs. midt i billedet) klassisk kaldes "Store Memurutind" (2364 m). Der er normalt den top, folk opsøger.

 Når man vurderer Store Memutind fra Leirhø, kan man se, at den lille, spidse top lidt længere henne ad ryggen, sandsynligvis er lige så høj. Og det fremgår også ret tydeligt, at den fjerne (altså den østligste) ende af ryggen må være et par meter højere end den top, der normalt kaldes Store Memurutind. På nyere kort er det østligste punkt da også opgivet til 2366 m.

Men på dagens menu står altså den klassiske Store Memurutind, og for at komme der, skal jeg først dykke ca. 300 meter ned i Veoskaret, før terrænet stiger igen. Til venstre ses brudstykker af øverste dele af Veobreen, og den lille, stejle (hænge-) bræ til højre er navnløs på mange kort - men kaldes Djevlebreen (Djævlebræen).