Hvad er et "Kursus med overføringsværdi".

"Mens nederlaget er faderløst, har sejren mange fædre" (frit efter Ciano (o. a.)).

I den udstrækning kursusformen kan betragtes som en succes, er analogien selvfølgelig, at mange mener, at netop de har "opfundet" denne måde at lave kurser i samarbejde, ledelse og personlig udvikling på. Selom mange i deres noget selvovervurderende selvforståelse mener at være "opfinderen", er kursusformen er imidlertid hverken skabt af enkeltpersoner eller -firmaer. Sammenløb af mange kilder, destillering, spredning og parallelle forløb er nok en bedre måde at beskrive "skabelses-processen" på.   I dag er der i hvert fald en palette af beslægtede kursusformer, der hver især har deres tankegods og måde at gøre tingene på.

Den her beskrevne måde at skære et kursus til på er mest et produkt af erfaringer fra private oplevelser ("learning by doing"), fra  "vildmarkskurser" i ungdomsskole-regi, fra Carsten Mørch Kurser (og senere afskalninger) og fra miljøet omkring UNO kurserne ved Århus Skolevæsen.  Opdragelsen og erfaringerne herfra er så i al ydmyghed bibragt lidt selvstændig tankevirksomhed, teknik og etik.

Proces og vurdering.

Strukturen i kurset er, at kursisterne udfører nogle arbejdsopgaver - og at de, der har haft ansvaret opgaveløsningerne, efterfølgende bliver evalueret på deres evne til at få løst problemerne.

I tråd hermed bliver kursisterne delt op i et antal grupper, der hver får udnævnt en leder (evt. ledelse), og efter et antal øvelser bliver gruppelederen så bedømt på sin indsats. Herefter dannes nye grupper, nye gruppeledere udnævnes - og efter en periode med nye øvelser får de nye gruppeledere så deres tilbagemelding ...

Sådan går det slag i slag til alle har prøvet at være gruppeleder og at blive vurderet. Det tilstræbes også, at grupperne får ny besætning efter hver evaluering - således at alle har prøvet at være i gruppe med alle ved kursets slutning.

Tilbagemeldingen er kursets omdrejningspunkt. På forhånd er det aftalt, hvilke fokus-punkter, gruppelederen vurderes på (3-6 stk.). Selvom de fleste fokuspunkter genbruges kurset igennem, der det ofte aftalt, at gruppelederen yderligere får en tilbagemelding på 1-2 helt "private" fokuspunkter efter eget valg og behov.

Selve tilbagemeldings-seancen har en helt fast struktur med bl. a. ...

   - fælles oplæg (dvs. for alle grupperne)

   - individuel reflektion og nedskrivning af støtteord til den følgende mundtlige   

      tilbagemelding af gruppelederen

   - selve den mundtlige tilbagemeldingen (også med fast struktur)

   - fælles opsamling og erfaringsudveksling.

Det er vigtigt, at tilbagemeldingen skal være  gruppefællernes indtryk af deres leders indsats i perioden. Kursus-tilrettelæggernes ("instruktørernes") trænede øjne har selvfølgelig også observeret et og andet - men deres tilbagemeldingsmæssige opgave er hovedsagelig begrænset til at få tilbagemeldingsprocessen til at køre på et konstruktivt spor.

Opgaver og øvelser.

Fællesnævneren for aktiviteterne er, at de foregår udendørs, at de er spændende (eksotiske?), og at de kan være fysisk og mentalt udfordrende.  Denne fremtrædelsesform (af nogle mistolket som kursusformens hele essens) er imidlertid hovedsagelig et pædagogisk virkemiddel.  Samme hensigt har progressionen i kompleksiteten kurset igennem - ligesom de følelige konsekvenser af at sløse med opgaveløsningen, de indlagte temposkift og den humoristiske tilgang altsammen er et led i pædagogikken.

Kommandostyring vs. proces.

Historisk set er kursusformen så at sige opfundet bagfra - forstået på den måde, at ... (kommer snart!)

Evt. indlæg.

Alt efter kursets "overskrift" vil det undertiden være naturligt at præsentere kursisterne for indlæg eller små foredrag. Hvis sådanne indlæg på een gang er relevante for afviklingen af de kommende kursus-øvelser og for arbejdet hjemme, kan de være et stærkt element på kurset. I modsat retning trækker, at eftersom kursisterne hurtigt føler sig lidt "brugte", vil der være ret snævre grænser for, hvor lang tid man kan koncentrere sig - ligesom forholdsvis enkelt stof af samme grund hurtigt kan forekomme at være rigeligt kompliceret.

Udbytte.

Som sagt er det i princippet processerne, der er vigtige - ikke så meget hvilke teknikker der indøves, eller hvilket arbejde der udføres. Det er erfaringer fra processerne, der kan genbruges hjemme i firmaet eller institutionen; at man behersker at fire en båre med en skadet person ned ad en skrænt er sædvanligvis kun vigtigt een gang: På kurset!

Derfor er det selvfølgelig ikke uvæsentligt, at kursisterne gennem de specifikke øvelser får stivet den personlige selvtillid af ("det troede jeg ikke, jeg kunne ...") og får nye tilgange og vinkler på hinanden. Og hjemkommet er det også af betydning, at man har fået opbygget en spændende og alternativ fælles referenceramme, der altid vil kunne hentes frem ved passende lejligheder.

Hvem kan deltage.

I princippet er kurset fysisk set forudsætningsløst. En normal spredning m.h.t. fysisk kapacitet er ofte godt brændstof til gruppedynamikken - men det ændrer dog ikke ved, at det er instruktørernes ansvar, at ingen kursist bliver så fysisk (eller mentalt!) udfordret, at grænsen for deres personlige integritet overskrides.

Planlægning, afvikling og uvished.

Oftest bevæger kurset sig gennem naturen fra A til B under stadig afvikling af naturligt indlagte øvelser. Skjult for kurset lægger instruktørerne tingene til rette for kursusafviklingen og sørger for sikkerhed, logistik m.v.

Kurset bør altid afvikles på grundlag af rustik planlægning og en detailleret "drejebog". Det "rustikke" giver mulighed for at dispensere, uden at forløbet falder fra hinanden - og detailleringsgraden i drejebogen borger både for, at alt er gennemtænkt, samtidig med at man altid har nogle alternativer ved hånden, ifald ændringer af forløbet er uomgængelige.

Selvom kurset således er planlagt ned i mindste detalje, bliver kursisterne ikke oplyst om kursets videre forløb - udover det, der er nødvendig viden for at kunne arbejde med den pågående øvelse. Denne bevidste uvished har flere formål. Vigtigst er, at kursisterne kommer til at leve i nuet - dvs. man bliver nødt til at koncentrere sig om den nuværende opgave. Hvis man som kursist f. eks. ved, at der til om føje tid er planlagt en øvelse, man frygter at have en fobisk forhold til, vil man sandsynligvis ikke være helt nærværende og egnet til at iagttage/give tilbagemelding. Og helt elementært er kursisterne tilbøjelige til at betragte kurset som mere spændende og udfordrende, når man ikke har kendskab til kursets drejebog.

Legitimitet, autoritet og troværdighed.

Inden et kursus må man altid gøre sig klart, hvoraf kursets legitimitet udspringer. Man bør altid undgå, at kursisterne udelukkende er "motiverede" af et  kraftigt påtryk fra køberen (arbejdsgiveren). Grundlæggende er kurset til for kursisternes skyld.

Et kursus skal bruges til at lege og træne med processer - ikke til at selektere kursister. F. eks er det principielt en uskik, hvis køber har folk (f. eks. fra en personaleafdeling) med på instruktør-siden; uanset om det er hensigten eller ej, vil kursisterne let kunne mistænke sådanne "med-instruktører" for at have en uvedkommende agenda - og under alle omstændigheder er konstruktionen sjældent fremmende for kursisternes åbenhed og tryghed.

Også instruktørerne bør vende den tanke, hvoraf deres autoritet og motivationsevne egentlig udspringer. Det er ikke altid, at kursisterne er motiveret og drevet af instruktørernes "objektive" dygtighed og performance. Oftest er det kursisternes implantering i et et fremmed (fjendtligt?) fysisk miljø og et uvist forløb med instruktørerne som de vidende (med hensyn til forløb, teknikker m.v.), der i sig selv skaber en (momentan) autoritet. Desværre har kursusformen lidt for ofte været vidne til, at denne kunstigt skabte autoritet er blevet overfortolket i instruktørernes selvforståelse!

Kurset er (bl. a. af sikkerhedshensyn) meget afhængig af, at instruktørerne fremstår som troværdige, og at der er gensidig tillid mellem deltagere og tilrettelæggere.  Derfor er det meget vigtigt, at kursisterne er bevidste om "uvished" som et vilkår på kurset. Uvisheden må aldrig bygge på, at instruktørerne vildleder (eller det, der er værre), da deres helt nødvendige troværdighed derved vil eroderes.