På et meget overfladisk grundlag har jeg prøvet at få nogle indikationer på ejerforholdet til de grønne arealer nord for Marinaen – samt hvad arealerne evt. må bruges til. Et (hurtigt) blik på Marinaens vedtægter - http://www.egaa-marina.dk/ -antyder, at Århus Kommune ejer Marinaen – men styres af en fond med det formål “… at drive lystbådehavn til gavn for århusiansk sejlsport, kajak- og rosport samt ungdomsarbejde og foreningsliv inden for søsporten.” Og nedenstående fortegnelse over kommunens idrætsanlæg (skærmprint) fortæller da også, at Århus Kommune selv mener, den ejer Marinaen. Men hvor går så grænsen mellem Egå Marina og områderne længere nordpå? Her tyder et par kort (skærmprint) med matrikel-indtegninger på, at Marinaen (Århus Kommune) faktisk ejer så stor en bid af det grønne areal nord for Marinaen, at der I givet fald vil være rigelig plads til placering af vores klubhus. Summasummarum (på et meget tyndt grundlag): Århus Kommune ejer den relevante del af det grønne område nord for Marinaen (matrikel nr. 4db, Egå By). Og der synes ikke umiddelbart at være noget i Marinaens vedtægter, der skulle hindre surfsporten i at udfolde sig på området. |