Hvis du ikke deltog i årets AAWK-generalforsamling, kan du læse et referat (med bemærkninger) her. Beskrivelsen er måske ikke præcis ud i yderste detalje, og jeg har ikke bestræbt mig på at være 100% objektiv - referatet er bestemt farvet. Nu er du advaret.

Tonen blev slået an fra starten, hvor dirigenten forivrede sig ved i sine første sætninger at fortælle sin uforgribelige mening om, hvad han mente om Marinaen som et fremtidigt windsurfing spot (!). Det var desværre ikke sidste gang, dirigenten med sin ubegrundede emsighed antydede, hvad han (og bestyrelsen) troede ville blive omdrejningspunktet for generalforsamlingen.

Lad gå med, at det måske ikke ligefrem er en dirigents fremmeste opgave at deltage i en diskussion; og lad også gå med, at det måske heller ikke er en dirigents opgave at starte en diskussion, som han derefter ikke tillader at komme i gang; men at det lykkedes ordstyreren uopfordret at "diskutere" noget, der slet ikke blev bragt i forslag på generalforsamlingen, var vel nærmest helt ude i hampen.

Nå, men da det (som det senere viste sig) altsammen skyldtes, at bestyrelsen havde forberedt et forsvar for Ny Åkrogen som fremtidigt sted for klubben ved hjælp af et angreb på Marinaen, var dirigenten på sin vis undskyldt. Men for en anden gangs skyld kunne et godt råd være: Hvis man mener, det er en ordstyrers opgave at give sig selv taletid og at koordinere sine anstrengelser med bestyrelsen på forhånd, vil det nok være fikst, hvis man har lidt mere check på punkterne på dagsordenen.

Formanden berettede i en rum tid om Ny Åkrogen projektet, viste de gamle arkitekttegninger, fortalte lidt om økonomien i projektet osv. Han nævnte ganske vist, at han ville prøve at få kystinspektoratets tilladelse til at fjerne stenene ud for Ny Åkrogen (men vistnok ikke selve sten-revet?), at der skulle findes en løsning på redningbåds-problematikken og at badebroen ikke vil kunne flyttes. Men han havde ikke et svar til de på klubbens debatforum rejste spørgsmål om plads og parkeringsfaciliteterne. Og dog – det passer måske ikke helt: Formandens lønlige håb om, at med de dårligere plads- og parkeringsforhold ville de sædvanlige gæster ved Åkrogen nok holde sig væk, var måske ”argumentet” mod eksistensen af plads- og parkeringsproblemerne? Altså en ny anvendelse af "elendigheds-teorien": Når nu plads- og parkeringsforholdene bliver rigtigt dårlige, vil der kun være windsurfere tilbage! Så må man blot håbe, det det ikke netop er windsurferne, der først tager konsekvensen af de dårlige forhold og bliver væk!

Som et anmeldt punkt på dagsordenen fik en repræsentant for ”alternativ-gruppen” (også i bedste spinn-doctor tradition benævnt "Concerned Surfers") ordet. Med slides og forklaringer gennemgik han gruppens bekymringer ved den planlagte placering. Af problematiske forhold blev bl. a. nævnt de trafikale forhold (ikke kørsel længere nordpå end til busvendepladsen), de nye parkeringsforhold (under 1/4-del af hidtidige p-pladser), tilrigningsplads (formodet sammenklumpning af besøgende omkring det nye klubhus), bundforholdende ud for klubhuset (store sten og stenrev), badebro (farligt mix af badende og surfere), sikkerhed (båden kan ikke søsættes fra stedet), egnethed som begynder-område (sten og badende) …etc. Indlægget mundede ud i et forslag om, at gruppen fik bemyndigelse af AAWKs generalforsamling til at undersøge mulige alternative placeringer for klubben.

I den tro (håb?) at forslaget specifikt vedrørte Marinaen som alternativ, fremdrog formanden med megen patos et kommunalt svar på et spørgsmål, han havde stillet en mand ved Kommunen lige op til generalforsamlingen. Så vidt man kunne forstå, havde formanden bedt Kommunens mand fortælle, hvad han ville sige til, hvis AAWK planlagde at flytte til Marinaen (eller noget i den retning). Det ”overraskende” svar var naturligvis, at det kunne Kommunen ikke støtte, da AAWK jo indgik i planerne ved Ny Åkrogen.

Fremvisningen af brevet var tydeligvis beregnet på at fortælle, at der ikke var noget at undersøge vedr. Marinaen som et alternativ til den planlagte placering. For hvorfor skulle man undersøge noget, som formanden ved et simpelt spørgsmål havde dokumenteret ikke har nogen som helst gang på jord? 

"Som man råber i skoven får man svar" - men udover måske at undervurdere generalforsamlings intelligens var formandens ”trumf” interessant på flere måder:

For det første fortalte det lidt om, hvad formanden mente med at undersøge noget. Mon ikke de fleste ved ordet ”undersøge” forstår lidt mere end blot at sende en ydmyg forespørsel til en kontakt ved Kommunen. Jeg kan med sikkerhed sige, at ”alternativ-gruppen” i givet fald havde tænkt sig at gøde bunden en hel del mere, inden man evt. ville rette en henvendelse til Kommunen.

Jeg håber ikke, at bestyrelsen i andre sammenhænge har et så nonchalant forhold til begrebet ”at undersøge”. I givet fald er det måske meget forståeligt, at det ikke er lykkedes at komme med praktisable løsninger på nogle presserende problemer, der i årevis har naget klubben (f. eks. spørgsmålet om sikkerheden). Med de sidste års "ørkenvandring" har der ellers været tid nok til at undersøge spørgsmålene grundigt.

For det andet ville formandens ”fældende papir” i givet fald have været ret ødelæggende i forhold til alternativ-gruppens henvendelse til Kommunen for at få en diskussion om eksempelvis Marinaen som en alternativ placering. Det turde være ret logisk, at Kommunen nok ville være en anelse modvillig med hensyn til at indgå i en drøftelse om f. eks. Marinaen, når det på forhånd var lykkedes formanden at få bundet én af kommunens mænd op på, at det ikke kunne diskuteres.

Inden man skred til afstemning, var det påfaldede, at bestyrelsen på sin side ikke (så vidt jeg opfattede) havde begrundet, hvorfor man ikke ville tillade en gruppe at undersøge alternative muligheder for AAWKs placering. Hverken den tanke, at bestyrelsen skulle være bange for at blive klogere (hvem ved sine fulde fem skulle vel være det?) - eller den tanke at betyrelsen var 100% sikker på Ny Åkrogen som den absolut bedste placering (hvorfor skulle man da frygte en undersøgelse af tydeligvis dårligere placeringer?) gav mening. Selv her på  god afstand af generalforsamlingen er det stadig vanskeligt at forstå, hvad bestyrelsen logisk skulle kunne have imod, hvis en håndfuld halvgamle windsurfere tumlede rundt i terrænet og lurede på alternativer placeringer.

Men heller ikke forslagsstillerne fremstod ganske tydelige i mælet. Jovist – ordene blev sagt, men der var måske et formidlingsmæssigt problem. F. eks. er jeg ikke helt overbevist om, at alle deltagerne ved generalforsamlingen vidste, at …

- gennemgangen af problemerne i forbindelse med en placering ved Ny Åkrogen skulle forstås som et argument for, at der var behov

  for at kikke på nogle alternativer. Formålet var ikke at diskvalificere Ny Åkrogen totalt.

- forslagsstillerne ønskede at alle alternativer (ikke kun Marinaen) skulle undersøges.

- forslagsstillerne ønskede ikke at udtrykke mistillid til bestyrelsen.

- gruppen ønskede (selvfølgelig) ikke en forhandlingsret i forbindelse med undersøgelserne.

- gruppen ville i givet fald fortløbende holde bestyrelsen (direkte) og medlemmerne (via klubbens debatforum) underrettet om dens

  arbejde.

Hvis dirigentens rolle var at tydeliggøre såvel bestyrelsens som alternativ-gruppens synspunkter og forslag, lykkedes han ikke. Ja, faktisk sad man med en mistanke om, at det måske slet ikke havde været nødvendigt at ty til en afstemning (?). Og så fik ordstyreren endda lige inden han satte afstemningen i værk en hjælpende hånd fra Åkrogens Grand old Man. Meget fornuftigt gjorde denne opmærksom på, at man da først kunne stemme, når man havde fået helt styr på, hvad afstemningen gik ud på – bl. a. om bestyrelsen ville drage nogle ”parlamentariske konsekvenser”, hvis ”alternativ-gruppens” forslag blev vedtaget. Men heller ikke dette fandt den lettere overgearede dirigent grund til at overveje.

Afstemningen viste et klart flertal for ikke at tillade ”alternativ-gruppen” at gå i gang med den foreslåede undersøgelse. Stemmerne var vistnok 16 – 9 (?).

Vandt bestyrelsen? Ja, hvis bestyrelsen troede, at ”slaget” gik ud på at hindre en gruppe i at trække AAWK over til Marinaen, så kunne den med god grund føle sig som sejrherre. Til gengæld var der så ingen tabere, idet ingen faktisk foreslog klubben at flytte over til Marinaen!

Men hvis ”slaget” stod om at være helt sikker på, at AAWK bliver placeret det bedste sted, så er jeg bange for, at klubben tabte. Set fra den vinkel virkede det nærmest, som om bestyrelsen skød sig selv i foden.

Måske er de varme f'ølelser ikke gengældt – men for min del er jeg stensikker på, at bestyrelsen af et ærligt hjerte ønsker det bedste for klubben. Desto vigtigere er det derfor en gang imellem at hæve sig op over de daglige diskussioner og se lidt på tendensen i klubbens udvikling. Her kan man godt få den tanke, at bestyrelsen (bevidst eller ubevidst) har travlt med at skære alt bort, der blot kan ha’ en snert af noget besværligt – men som i et andet perspektiv måske kunne være kilde til aktivitet og dynamik: Pro shop og kitere kan nævnes - og nu også initiativet fra en håndfuld bekymrede windsurfere, hvis tilknytning til klubben nu måske er tidsbegrænset. Der kan sådan set være udmærkede argumenter for den enkelte beslutning, men i det store billede kan det altså ligne en tendens - og det vel at mærke en tendens, der falder sammen med, at klubben også af andre årsager (som ikke umiddelbart kan lastes bestyrelsen) i forvejen er ved at forbløde medlems- og aktivitetsmæssigt.

Hvis det opfattes som en sejr at lukke sig sammen om sig selv i selvfed klamren sig til gamle dogmer – ja så har bestyrelsen sejret gang på gang på gang. Men desværre løber bestyrelsen nok en stor risiko for om et par år at måtte se tilbage på ”sejrene” og sige som salig Thomas Nielsen: ”Vi har sejret ad helvede til …”