Nu er det jo Finn og hans sære fortolkning af motorlyd, der er på tapetet her. Men for ikke udelukkende at hænge Finn ud, vil det nok være rimeligt at bekende, hvilke lyde vi på Riisvang Allé i Århus udstødte, når vi agerede eller legede med køretøjer:

"Kokke-nøøn, kokke-nøøn ..." var vores lyd(!).

I 50erne bestod trafikken på de lokale veje i det nordlige Århus i stor udstrækning af 2-takts biler (diverse DKW-modeller, Saab 92, etc.), 2-taks motorcykler (f. eks. Jawa (tror jeg den hed) og 2-takts scootere (Vespa og Lambretta). Og skal man være vores fortolkning af motorlyd lidt venlig stemt, ligger "kokke-nøøn" måske ikke langt fra den u-rytmiske lyd af en 2-takts motor i tomgang. Tror jeg.