Hanne og Johannes' gård ved Morsholt, "Kjersminde". Luftfotoet er taget i 1954. Jeg mener, at den mindre bygning til venstre for stuehuset var hønsehuset. For en lille purk fra det beskyttede by-liv var det noget af en malabarisk affære at overvære Hanne aflive hønsene, inden de blev proppet i suppe-gryden. Men det var "djævelsk" effektivt - og formentlig også den mindst inhumane måde at gøre det på. Man aner havens labyrintiske opbygning af træer og buske, og i havens sydøstligste hjørne ser man det, som jeg opfattede som en gravhøj, hvorfra der var vid udsigt over det bakkede og storladne landskab. Vejen umiddelbart nord for gården (Favrgaardsvej) faldt kraftigt mod øst ned mod "Fengers", og ét eller andet sted langs vejen mod vest boede "Thulesens". |