Et billede fra (formodentlig) slutningen af '50erne, taget på "rabatten" på Riisvang Allé efter endt fodboldkamp. Niels Ole sidder på knæ til højre i forreste række, mens Carl står yderst til højre i mellemste række ved siden af mig (Peter).

Helt irrelevant i denne sammenhæng:

Hvis én eller anden skulle undre sig over drengen med blæse-instrumentet til højre i bageste række, ja så er det faktisk H. C. Vartenberg, der mange år senere slog sine folder som sanger og saxofonist i "Harmoniorkestret Kærne" og i "Østjydsk Musikforsyning".

Den høje dreng til venstre for H. C. er Anker Gemzøe, som nu (2019) slår sine folder som professor emeritus, dr. phil. i litteratur ved Aalborg Universitet - og som for nylig var medforfatter på den anmelderroste bog om Kaj Munks kunstneriske kvaliteter, "Kaj Munks Digtning og Livssyn" (https://vbn.aau.dk/da/publications/kaj-munks-digtning-og-livssyn).

Anker fungerede i en periode som en slags storebror for Søren og mig - meget vidende og fortællende.

Se en (delvist) farvelagt version af billedet.