"... Bill og Ben rokkede sig ikke af pletten, og deres modstandere nærmede sig truende og gik til et både uplanlagt og dårligt koordineret angreb. De havde ingen strategi. Var de fem mænd blevet på hestene og havde angrebet, så havde texanerne (altså Bill & Ben) enten måttet springe til side eller trække sig tilbage for at undgå de sparkende hestehove. Men Carvins og deres mænd angreb til fods og gjorde det tilmed to og to i stedet for i samlet flok.

Brødrene (altså Carvins) ramlede lige ind i et par svingende hårde uppercuts, som sendte dem sprællende til jorden. En sværgende og svovlende bisse nåede at få anbragt et stød i Bens ansigt, men blev straffet med et drønhårdt mavestød, der helt tog pusten fra ham. Den fjerde mand tømte revolverhylsteret, idet han fór på Bill. Bills venstre hånd skød ud som et lyn og greb mandens højre håndled. Hans højre knytnæve bumrede ind i mandens kæbe. Den tøndeformede cowboy slog igen med sin frie hånd, idet de sammen slingrede hen mod gydens udmunding i hovedgaden. Samtidig kom den femte mand i vejen for Bens cementhårde venstre, snurrede rundt som en top og snublede over Rowley, som stadig rodede rundt på jorden. Den ældre bror (Rowley) rejste sig og gik atter til angreb, slyngede armene rundt om livet på Ben og faldt i skøn forening med den lange texaner atter om i gadestøvet.

Whitaker og Hatch, som var blevet alarmeret af opildnende opråb fra det opløb, der havde samlet sig for enden af gyden, greb hver en haglbøsse på sherifkontoret og kom ilende hen ad gaden, men for sent til at afværge ulykken. Bills modstander, som var edderfnysende over Bills hårde stød og stadig holdt fast i sin Colt, fik slagarmen trukket tilbage. Mundingen blev presset ind mod Bill, som var nødt til at gribe hårdere fast om mandens håndled og dreje til. Det lykkedes ham at få skyderen vendt væk fra sig lige en brøkdel af et sekund, før den gik af.

En kvinde skreg, og håret rejste sig på Bills hoved. Han svor højlydt og lagde al sin vægt i en lige højre, som fik mandens næse til at bløde nok så lystigt. Omtåget slap manden sit tag i Colten og faldt om i støvet.

Pludselig var der ikke flere modstandere ..."