Et luftfoto af Aldershaab - formodentlig taget
engang i 1960'erne. Billedet er taget fra nordvest mod sydøst. Foran Aldershaab løber
hovedvejen mellem Aalborg og Thisted, og bag gården ses Vilsbækminde
Kanal. Det var omkring den del af kanalen, der er dækket af træerne
yderst til venstre i billedet, vi børn mest slog vore folder.
Farfar (NC) havde sin første plads som hjorddreng på Aldershåb (som
dengang også var lokal sparekasse) som 11-årig (i 1905), og han købte
gården i 1946.
|