April 2017. 

Gammelt kort med beskrivelse af Knebel Vig - specielt om indsejlingen.           

Når man står ind/ud af Knebel Vig, er det med at holde tungen lige i munden. I nærområdet kender jeg kun ét sted, hvor man skal passe mere på - nemlig når man ta'r den nordlige udsejling fra Nappedam (altså mellem Rønsten og Kalø).

Specielt med formula udstyr kan der være fare på færde: Sydvest for indsejlingen er der lavt ud mod Pladen, og på nordsiden skal man passe på de store sten lige vest for sandbanken ved Næsset. Og selvom man mener at ha' passeret indsejlingen (for indadgående), er det smart vente lidt med at dreje skuden sydpå. Nå ja, og så er der de underlige vinde omkring indsejlingen - specielt på Kalø Vig-siden.

Hvis du undrer dig over, hvordan man navigerede rundt i trange farvande i gamle dage, ja så er der på https://hkpn.gst.dk/ en guldgrube af gamle søkort. Og blandt søkortene finder man minsandten også ét med Knebel Vig (https://hkpn.gst.dk/mapviewer.aspx?type=soeAeldste&id=2112) fra 1802.

Her er et udsnit af kortet.

Klik på billedet for at forstørre.

Og her er teksten skåret ud:

Klik på billedet for at forstørre.

Kortets oprindelige tekst lyder vistnok noget i retning af:

"Lodskuddene ere i Favne og Fod, Tallet för Prikken Favne og det efter Prikken Fod.

Dybderne ere nedskrevne, reducered til Middel Vande.

For at seile ind i Knebelvig fri af Grundene ved Indlöbet til same, bringes Schödstrup Kirke over et med den östligste lÿse Plet på Hoÿen ved Stranden, og holdes saaledes indtil i

a) hvor Tvede Kirke er over et med Pÿnten af Landet ved Eegshoved, da man stÿrer efter denne kirke indtil i

b) hvor Schödstrup Kirke sees i midten af Dalen af formeldte Höÿ, da man ved at stÿre efter Kneble Kirke maae beholde dette Merke nöÿgtig, til i

c) hvor man stÿrer ind efter Vistof Kirke der da sees tet Östen for det höÿeste af Bakken ved Stranden. I Bugten mellem Eegshoved og Tvede er den bedste Plads."

Lidt mere nutidigt kunne teksten lyde sådan her:

Dybde er målt i favne og fod. Tallet før prikken er favne, og tallet efter prikker er fod. Målene er taget ved middelvandstand.

For at sejle ind i Knebel Vig uden at gå på grund skal Skødstrup Kirke flugte med den østligste lyse plet på højen ved stranden ved Studstrup. Kursen holdes, indtil ...

a) Tved Kirke flugter med pynten ved Øhoved. Man styrer efter kirken indtil ...

b) Skødstrup Kirke kommer til syne midt i sænkningen i "højen ved stranden" (ved Studstrup). Nu styrer man direkte mod Knebel Kirke, indtil ...

c) man kan se Vistoft Kirke lige øst for toppen af bakken på stranden (formodentlig Holmbjerg nordøst for Knebel Bro).

I bugten mellem Øhoved og Tved er den bedste opankringsplads.

Lidt uddybning:

Højen med den lyse plet og med sænkningen på stranden neden for Skødstrup Kirke er sandsynligvis området omkring Fiskerhøj i Studstrup (den offentlige strand vi ofte går ud fra) og op mod det nuværende Studstrup Værket.

Eegshoved er det, der i dag hedder Øhoved.

Bakken ved stranden foran Vistoft Kirke er sandsynligvis Holmbjerg (16/18 m), der ligger mellem Skellerup og Knebelbro, umiddelbart syd for vejen ind mod Skellerup. Holmbjerg blev i en periode brugt som grusgrav og har derfor sandsynligvis en anden form i dag end for godt 200 år siden.

Den "bedste Plads", der tales om, ligger omkring vigens sydligste opankringsplads for  lystbåde (ved bøjerne i den sydvestlige krog an vigen).

Andre oplysninger på kortet:

På begge sider af indsejlingen tales der om "hvid Sand".

Om nordsiden af indsejlingen - længere ude mod Kalø Vig end det "hvide Sand" - hedder det, at der er "store Steen". Man skal altså ta' sig iagt, hvis man følger dybdekurven langs sandbanken mod nordvest.

Om den banke (det vi kalder "revet"), der ligger lige vest for den nuværende havn, hedder det, at der er "Sand med smaae Steen."

I vigens østlige krog - op mod Knebel Kirke - er der angiveligt "grov Sand med smaae Steen".

To beskrivelser har jeg endnu ikke kunnet tyde:

I området, hvor muslingefarmen lå, står der noget i retning af "Slek", og i området midtvejs mellem vores spot og indsejlingen står der noget i retning af "Slek med Tang".

Sandsynligvis står der i virkeligheden noget helt andet, men hvis der står "Slek", er der i givet fald tale om et ord, der er iflg. Gammeldansk Ordbog for længst er udgået af dansk og kunne betyde "kælen, slesk eller slap". Tør man gætte på, at kortet advarer mod noget lusket eller forræderisk (slesk) i de to områder, eller...?

Iflg. samme ordbog er det åbenbart også en mulighed, at ordet kommer af "Slægge", der betyder "svær hammer". Men den fortolkning er det nu svært af få noget ud af i denne sammenhæng.

Sidste forsøg er meget hjemmegjort: Hvad nu hvis "slek" er et gammelt (det originale?) udtryk for "slik"? Slik er jo det meget fine og klæge ler, der bundfældes i marsken. Hvis "slek" skulle dække over noget i retning af "klægt ler", er der lidt mening i galskaben, idet bundforholdene omkring opankringspladsen i vigens sydvestlige hjørne blandt bådfolket er kendt for at være så leret, at store klumper med ler følger med ankret op. Og geologiske kort viser faktisk, at der er plastisk ler op omkring kote 0 i den ende af vigen. I givet fald giver udtrykket "Slek med Tang" så også lidt mening og betyder noget i retning af "klæg lerbund med tang". Ja, ja ...