|
Kvaliteten (holdbarheden) af store racesejl og tilhørende rigkomponenter. Erfaringer, feed back & support.
Riggen til formula er efterhånden er ved at være en pebret affære, men desværre er problemerne med holdbarhed og funktion ikke blevet mindre i takt med stigende priser. Tværtimod! Der er derfor god grund til at kikke lidt nøjere på de forskellige mærker og modeller, inden man investerer mange tusinde kroner i en ny (eller brugt) rig.
Det følgende er i høj grad subjektive betragtninger, hvis statistiske værdi det står enhver frit for at betvivle. Erfaringerne stammer primært fra personlige oplevelser med forskellige sejl - men også de vandrehistorier, der cirkulerer i gruppen af halv- og helgamle formulasejlere ved Åkrogen, er puttet ned i gryden. Og for at få en ide om, hvorvidt de selvoplevede hændelser har været isolerede tilfælde eller mere generelle tendenser, er der selvfølgelig også skævet lidt til diskussionerne på internettets forskellige sejl-fora. Der er store forskelle i proportionerne i de forskellige skavanker, så man kan ikke blot foretage en opsummering i antallet af fejl i de enkelte sejlmodeller for at finde ud af, hvilke sejl der er kvalitetsmæssigt dårligst eller bedst. F. eks. må en tendens til at sejlet sprækker i forliget (Neil Pryde RS4) tælle meget mere på den negative konto end en tendens til fastskruede/knækkede sejlpind-strammere (Maui Sails TR1).
Som du kan se, er der kun medtaget ganske få sejlmærker, som til gengæld er nogle af de største - i hvert fald i Århus området. Som følge af de senere års gebrækkelige erfaringer med kvaliteten af racesejlene, er der i 2006 dukket nogle "nye" sejlmærker op på det lokale surfsted (North, Gun ...), og efterhånden som erfaringerne herfra høstes, vil der nok blive medtaget flere sejlmærker. På trods af alle hånde forbehold med hensyn til erfaringernes statistiske gyldighed, så mærk dig venligst det gamle udtryk, at"… der kommer jo ingen røg uden ild …"
|
|
Neil Pryde.
Hong Kong firma med egen fabrik i det "gamle" Kina. Neil Pryde er langt den største sejl-producent - som også ejer også JP boards. Dansk importør er Neil Pryde Scandinavia, http://neilpryde.dk/ .
Generelt om sejlene.
Sejladsmæssigt har Neil Pryde altid været nogle meget gode sejl, som et lette at trimme. Med de originale master har sejlene oftest en meget dyb profil i bunden, hvilket måske gør mest dem mest egnede til tungere sejlere.
Den store volumen i produktionen gør, at man har kunnet vælge forholdsvis dyre og færdiggjorte løsninger i detaljerne. Det gælder f. eks. den diffentierede monofilm- og "stof"-kvalitet, sejlpind-strammerne, sejlpind-lommernes afslutning ind i mastelommen, sejlpindene, plastikkvaliteten i camberne ... etc..
Neil Pryde er forrest i udvikling og brug af nye materialer og designs, men ofte virker løsningerne ikke gennemtestede m.h.t. holdbarhed. Det har ofte skabt nogle meget gode sejl (rent sejladsmæssigt) - men er ofte også sejl, der er så sårbare, at man i lange perioder ikke kan komme på vandet …
Marketingafdelingen (eller marketingkulturen?) hos Neil Pryde har skabt mange uproduktive gimmicks (Shear Tip, Batwing …). Desværre har Neil Pryde også af og til (af markedsmæssige årsager?) givet oplysninger, der er rene forfalskninger - f. eks. oplysninger om masternes stivhed og bøjningskurver på Neil Prydes internationale hjemmeside.
Ældre race sejl.
Z1erens "shear tip" roterer (måske) første gang, sejlet kommer på vandet. Meget hurtigt decimeres den imidlertid til at være en pind øverst i sejlet, der altid peger lige bagud - og altså på ingen måde understøtter sejlets twist.
RX1 & 2 kan kan helt uprovokeret revne i de store ruder. Sandsynligvis har det enten noget at gøre med den anvendte monofilm eller belastningerne i ruderne som følge af de dybe profiler (samtidige V8 sejl kan have samme unode).
RX2 skal ha' skiftet mekanismen, der holder Shear Tip'en, ud et par gange om måneden(!). I hvert fald hvis ikke toppen af sejlet skal slaske formålsløst frem og tilbage i vinden.
Nyere race sejl.
RS1, RS2 ("Racing") og RS3 har en tendens til at revne uprovokeret i monofilmen i de store ruder; problemet synes dog ikke helt så stort som i RX1 og RX2 sejlene. Om problemet skyldes en specielt dårlig monofilm (mindre sandsynligt) eller et skævt træk i filmen p.g.a. den Neil Pryde-typiske dybe profil (mest sandsynligt), vides ikke.
RS4erne delaminerer (alle) øverst i mastelommen - oftere før end senere!
RS4erne revner (næsten alle) i forliget (altså inde i mastelommen - oftest lige over bomudskæringen). Hvis man ikke opdager skaden meget hurtigt, er det nærmest uundgåeligt, at sejlet pludselig sprækker langt ind i de store ruder. Et sikkert tegn på, at et forliget er ved at revne, er, at mastelommen får nogle vandrette revner og/eller at man pludselig skal give mere nedhal(!).
En del store RS4ere går i stykker i nylon-bændelen, der holder nedhalsblokken
Nogle RS5ere går i stykker i nylon-bændelen i toppen af sejlet.
De spritnye RS6ere har startet deres karriere med at knække det yderste af de længste sejlpinde - specielt nederst i sejlet. Neil Pryde er inde i en fase, hvor problemet er ved at blive erkendt, og der er vistnok optræk til, at de ødelagte sejlpindes yderste led kan erstattes. Om man så forventer, at kunderne selv skal kunne skifte disse led ved hjælp af varmepistol, epoxy og glas-/kulvæv, bliver jo spændende at se.
De RS4 - RS6 sejl, der bruger master i længerne 460 - 580 cm, er meget hårde ved masterne. Problemerne med X9 masterne er velkendte (se nedenfor), med det er ikke hele historien. Meget ofte, når man i sin kvide forsøger at rigge et RS4 - RS6 sejl til med en mast fra et andet mærke, brækker denne mast også. Også selvom masten overhovedet ikke har vist svagheder, når den er brugt med andre sejlmærker. Sandsynligvis har den voldsomme kurve/den kraftige forspænding i RS4 - RS6 sejlene skylden.
2007-opdatering: Det race-sejl, der forventeligt skulle hedde "RS7", blev i stedet benævnt RS Racing. Der et tilsyneladende ikke sket meget m.h.t. sejlsnit i forhold til RS 6'eren, og Neil Pryde har da også besluttet, at racesejlene for fremtiden kun vil blive opdateret, hvis man virkelig "har noget på hjerte". P.t. ser det f. eks. ikke ud til, at der vil ske nogle ændringer med formula-størrelserne for 2008. Den store fornyelse med Racing er de såkaldte "UltraCams", der kort fortalt er en camber, der v.h.a. et sindrigt ophæng i snore skal være lettere at få til at rotere. I praksis er fordelen, at camberne under pumpning langsomt - i små nøk - bevæger sig over på den rigtige side af masten - i modsætning til konventionelle cambere, der enten går i hak på den rigtige eller den forkerte side. Når det drejer sig om at få camberne til at slå over, når der ikke er vind til at plane, er UltraCams imidlertid akkurat så genstridige som almindelig cambere. Racing sejlene er stadig ikke helt fri for at knække specielt den nederste sejlpind under nedrigning, og camberne (igen specielt den nederste) kan godt revne og falde fra hinanden; og at udskifte en sådan ødelagt camber, fordrer en hel del fingersnilde. Tilsyneladende har nogle team-sejlere fundet det nødvendigt at komme problemet i forkøbet ved at forstærke camberne med noget såkaldt kevlar-tape. Sluttelig: Hvis der opstår nogle kraftige (og potentielt ødelæggende) skurestriber på masten ud for camberne, er problemet sandsynligvis, at de snore, der skal hindre camberne i at kæntre, trænger tilo at blive strammet op; oftest er det snoren, der skal trække nederste camber nedad, der er for slap.
Rig-dele.
Generelt er Neil Prydes master meget specialiserede (bløde i toppen), og de passer ikke sammen med ret mange andre sejlmærker.
Top-masten (X9), der blev introduceret lige inden RS4 sejlet for sæsonen 2004, knækker fra en kant af. Og i de forløbne første 2 år har de ulykkelige forbrugere måttet høre på rablende, indstuderede forklaringer som f. eks. at "… X9 masten er verdens stærkeste mast, blot man behandler den ordentligt …" Så pludselig (i efteråret '05) blev X9 masten og kul-forlængeren taget ud af sortimentet - og her (1/2 år senere) har ingen endnu set afløseren (X9 Ultra). Det siges, at længder op til 490 er færdigtestet - mens 530 og 580 masterne måske kommer engang i juni.
Næsten synkront med masteproblemerne har Neil Pryde i godt et par år ikke haft en forlænger, der kan holde til de store RS sejl. Alu-forlængerne "nøjes" ofte med at bøje, mens alle kul-forlængerne - specielt kombineret med et 10.7 sejl og den anbefalede 530 mast - knækker. Og ligesom med masterne har man i skrivende stund endnu ikke præsenteret en løsning for kunderne.
X6 masten er egentlig ikke Neil Prydes racemast, men mange bliver i deres desperation nødt til at sejle med den. Desværre har den hidtil ikke været lavet længere end 520 cm (en 550 cm er vistnok på vej), hvorfor det meget popolære 10.7 RS4 - RS6 sejl skal bruge en meget lang (og ekstremt udsat) forlænger i forbindelse med X6 masten. X6 har tæt ved samme bøjningskurve som X9, men den er dog en lidt blødere i toppen (dvs. mere Flex Top, hvilket betyder løsere sejl i toppen eller dybere sejl i bunden). Generelt er det dog utilfredsstillende, at man kan være nødt til at bruge en (i udgangspunktet) freeride mast sammen med et performance sejl.
Efter i mange år at have solgt kulbomme (fra Fiberspar) med rør sat sammen med et løst hoved (først af aluminium, senere af kul), præsenterede man i 2004 en X9 kulbom med gennemgående bomrør. Hvor en lang kulbom tidligere erfaringsmæssigt holdt 40-50 timer, inden hovedet skulle udskiftes, er der i dag adskillige eksempler på lange X9 kulbomme med et par hundrede timer på bagen. Bommen kan have tendens til at glide ned under sejlads, belægningen på bom-rørene er lidt sart, og nogle efterspørger et bredt bagstykke. Men det vigtigste - holdbarheden og stivheden - er tilsyneladende i orden.
|
|
Gaastra.
Det hæderkronede gamle sejlfirma har egen fabrik i Kina og styres i dag vistnok af nogle kinesere og en tysk forretningsmand (Knut Budig). Gaastra samarbejder med (ejer?) Tabou boards, hvis designer er den tidligere Bic/Tiga shaper Fabien Vollenveider. Dansk importør er Intersurf, http://intersurf.dk/ , som også importerer North Sails.
Generelt om sejlene.
Efter at de stoppede samarbejdet med Neil Pryde i 1999, havde Barry Spanier og Phil McGain i perioden 2000-2004 ansvaret for designet hos Gaastra (blev fyret herfra ved årsskiftet 2004/2005, vistnok p.g.a. en lidt for konservativ tilgang). I Spaniers/McGains regeringstid har Gaastras racesejl været markedets fladeste sejl, der bedst kan sejles af meget gode sejlere. Det flade design understøttes af markedet mest topstive master. Sejlene har af og til haft nogle underlige funktioner (cambere, der ikke når ind til masten, asymmetrisk profil (styrbord><bagbord halse), upræcise nedhals-/udhalsangivelser ... osv.), der næsten kun kan forklares med manglende præcision på fabrikken i Kina.
Fra 2005-06 er designet overtaget af Dan Kaseler, der kommer fra Naish Sails. Her var han bl. a. ansvarlig for speed-rekord sejlet fra efteråret 2004. Kaseler er varm tilhænger af brede mastelommer, hvilket afspejler sig i 2006 racesejlet (Vapor).
2000-'05 sejl, altså Nitro 1-5 og Neutron.
Sejlene er meget flade - og tilsyneladende også fladere, end Barry Spanier faktisk har tilsigtet. I hvert fald anbefalede han på et tidspunkt at afhjælpe problemet med en nænsom slipning af sejlpindenes spidser (vistnok de yderste 20 - 40 cm?).
Sejlene har en tendens til asymmetri m.h.t. camber-rotation og profil - værst ved de tidlige sejl (Nitro 1 - 3). Om sejlet er asymmetrisk kan bl. a. kontrolleres ved at se på, om camberne er trykket skæve i åbningerne til sejlpindene.
Sejlpind-lommernes afslutning ind mod camberne (ender i nylonbændel), sejlpinde og cambere (ringe plastikkvalitet) er alle forholdsvis billige løsninger. Det opvejes kun delvist af færdiggjorte (men mindre vigtige) detaljer som påmonteret "udhalsblok" og "strap-on" elastiksnor i de senere sejl (Nitro 4 - Neutron).
Der har generelt i perioden været store variationer i sejlene (p.g.a. upræcis syning?). F. eks. kan nogle cambere slet ikke rotere, mens andre cambere ikke når ind til masten.
Nogle Neutroner (i hvert fald 11.0!) kan slet ikke rigges til - men kan til gengæld knække master og sprække i forliget (p.g.a. meget stor krumning i mastelommen/forliget). Neutronens tilblivelseshistorie (designerne blev fyret under lanceringen) kan måske forklare nogle Neutron-størrelsers karakter af halvfabrikata.
Neutronens mastepinde disintegrerer meget let. Dvs. at de går fra hinanden, når de trækkes ud af sejlet - hvilket er nødvendigt, når man skal modificere camberne!.
Ofte er det nødvendigt at udskifte Neutronens nydesignede cambere med de gamle Nitro cambere - bl. a. fordi der ikke er godstykkelse nok til, at de kan files ned til passende længde.
2006 sejl, altså Vapor.
Vapors (2006) nederste sejlpind har en vinkel, en rigiditet og en manglende "indpakning", der før eller siden medfører skader på brættets dæk. Nogle sejlere forkorter pinden og pakker den bedre ind, andre erstatter den med en (gammel) blødere sejlpind, mens atter andre simpelthen sejler helt uden den nederste sejlpind - tilsyneladende uden nogen særlig effekt for sejlets egenskaber. Den problematiske sejlpind vil tilsyneladende forsvinde på 2007-sejlet.
Rig-dele.
Generelt er masterne meget specialiserede (topstive), og de kan ikke kan bruges i ret mange andre sejl.
De tidlige '05 Gaastra Race 100 master (tidligere Ignition) knækker fra en kant af, når de bliver brugt sammen med Neutron sejlene.
Baseret på måling af een (1) mast tyder meget på, at 2006-udgaven af 100% 550 cm masten er blevet noget blødere end de tidligere udgaver af den længste race-mast (selvom stivheden opgives at være den samme). Vi taler her om masten med aramid ("Kevlar") forstærkning.
|
|
Maui Sails.
Maui baseret firma, der vistnok ejes af Phil McGain. Designer er Barry Spanier, som tidligere har arbejdet for Neil Pryde og Gaastra. Sejlene syes på North Sails' fabrik i Sri Lanka. Dansk importør er Surfline, http://surfline.dk/ .
Generelt om sejlene.
De 2 første generationer af Maui Sails' sejl fortsatte i nogen grad den gamle Gaastra tradition med flade sejl, der er forholdsvis vanskelige at sejle godt.
Sejlene er bygget af forholdsvis konservative materialer - hvorfor risikoen for pludseligt opståede revnedannelser med katastrofale konsekvenser (for sejlet!) ikke er så stor som f. eks. ved Neil Pryde sejlene.
Barry Spanier og Phil McGain har hidtil haft som et mantra, at de ikke vil give deres racesejl brede mastelommer. At sejl med brede mastelommer har klaret sig godt i formula-konkurrencer, har Spanier/McGain hidtil tilskrevet andre årsager (men hvilke?). 2007 racesejlet (TR3) kommer nu med bredere mastelomme. På Maui Sails' forum forklaredes den brede mastelomme i begyndelsen med, at det giver bedre mulighed for at konstruere cambere, der både roterer og presser hårdt ind mod masten (et traditionelt svagt punkt for Maui Sails og ældre Gaastra racesejl). I salgsbrochuren indrømmer man dog, at den brede mastelomme også giver bedre bundtræk og større stabilitet i hård vind.
2005 sejl (TR1).
TR1eren er næsten identisk med Gaastra Neutron - blot med dårligere fittings.
Generelt virker sejlpindene så råt tilvirkede og ofte skæve (dvs. for-bøjede eller vredne), at konkurrence-sejlere nok skal starte sejl-tuningen med at slibe eller udskifte pindene. Yderligere har sejlpindene tendens til at skride sammen mellem leddene (kan blive "teleskopiske"). Og når de skal lirkes ud til reparation, går pindene let fra hinanden.
Sejlpind-strammerne går i stykker fra en kant af. Bedste reparation er at erstatte dem med modificerede Gaastra strammere.
Nylonbændlerne i toppen og bunden (til at holde nedhalsrullen) skrider ofte i syningerne. Skavanken skyldes sandsynligvis en gennemgående (nu rettet?) fejl på North Sails' fabrik i Sri Lanka, hvor sejlene syes (Norths egne 2005-sejl har tilsyneladende samme sygdom).
Sejlene kan have tendens til at være asymmetriske m.h.t. camber-rotation og profil (en gammel Gaastra-svaghed). Om sejlet er asymmetrisk kan bl. a. kontrolleres ved at se på, om camberne er ude af facon, hvor sejlpindene går ind i dem.
Camberne skal ofte enten slibes eller have påmonterede spacere (anbefales lavet af kølerslange!) for at rotere/trykke ind mod masten. For i det hele taget at kunne rigge sejlene til uden hjælp fra tililende kan det for nogle sejlstørrelser (f. eks. TR1 7.0) sågar være nødvendigt helt at afmontere den/de!) øverste cambere, hvilket tilsyneladende kun har få sejlladsmæssige konsekvenser.
I slalomstørrelserne skal sejlene på grund af den smalle mastelomme rigges til på gammeldags vis - dvs. at camberne køres ned over masten fra starten af. Som altid ved denne tilrigningsform medfører de gentagne foldninger af mastelomme og forreste del af ruderne, at monofilmen meget hurtigt kommer til at se hærget ud.
TR1erens dårlige rygte har tilsyneladende smittet af på salget af TR2ere,og der har der ikke været ret mange TR2ere på vandet her på stedet. Der er derfor meget sparsomme erfaringer med dette sejl. Men det generelle indtryk er, at TR2eren er noget bedre, mere pålideligt og med en bedre finish end TR1eren - uden dog at distancere sig afgørende fra TR1.
Vi windsurfere er et nådigt folkefærd, og tiden læger jo alle sår ...osv. I hvert fald ser det i øjeblikket ud til, at der vil sejle en hel del TR3ere rundt her på stedet i 2007 - ja, det ser faktisk ud til, at TR3eren vil blive det mest benyttede racesejl her på stedet i 2007 sæsonen. Erfaringerne vil blive ført til protokols, efterhånden som de indløber.
Rig-dele.
Generelt er masterne meget specialiserede (topstive), og de kan ikke kan bruges i ret mange andre sejl. På grund af Spanier/McGains "hærgen" begge steder, har Maui Sails mastekarakteristik fælles med Gaastra. I forlængelse heraf var de allerførste Maui Sails SRS master var helt identiske med Gaastras Race 100 master - og knækkede på samme vis. Meget hurtigt blev SRS masterne imidlertid forstærkede.
I foråret 2006 har Maui Sails lanceret nogle lange kulbomme med bredt bagstykke og stor rørdiameter bagtil. Hvis man ser bort fra, at snorene til udhalstrimmet ikke har spredning nok ud mod bagstykket, ser bommen umiddelbart ud til at kunne blive et hit. Erfaringerne fra godt et halvt års brug af bommen har ikke rokket ved det umiddelbart positive indtryk.
|
|
North Sails.
North Sails windsurfing afdeling er en del af Boards & More, der også huser bl. a. F2, Mistral og Fanatic. North Sails har egen fabrik i Sri Lanka, hvor man også syr sejl for bl. a. Maui Sails. Dansk importør er Intersurf, http://intersurf.dk/, som bl. a. også importerer Gaastra.
Generelt om sejlene.
North har altid været kendt for at lave kvalitetssejl, der dog kan virke noget uinspirerende og tunge at sejle. Kvalitet koster - og i hvert fald i Danmark kan et North racesejl sagtens koste 25% mere end andre racesejl. Følgende er udelukkende baseret på ét (1) eksemplar af et North Warp 2006 11.0 kvm. sejl:
North Warp 2006 11.0.
Sejlads:
Sejlet er overmåde solidt bygget med temmelig avancerede materialer. Profilen er på Neil Pryde vis dyb langt nede i sejlet med en brat overgang til den løse top. Både på land (statisk) og på vandet (dynamisk) føles sejles noget tungt og uden den helt store finesse. Hvis man giver sejlet så tilpas meget mere nedhal end anbefalet, så den løse top/agterlig går ca. 10 cm længere ind mod masten end anbefalet, kan det holdes i temmelig meget vind - hvis man altså er tung nok! Sejlere lettere end ca. 85 kg vil sandsynligvis få mere ud af sejlet, hvis de kan finde en lidt blødere mast end den anbefalede (og i praksis temmelig stive) Platinum 550 cm mast.
Kvalitet og funktion:
Camberne er lavet af et forholdsvis blødt materiale, der hurtigt presses i en asymmetrisk facon, hvor sejlpindene går ind i camberne.
De 2 lynlåse i mastelommen har en tendens til at smide "vognene", så lynlåsene ikke kan lukkes. Hvis man starter med at hæfte lynlåsene sammen i enderne med et par sting eller et par hæfteklammer, bliver vognene på i resten af sejlets levetid.
Hvis sejlet af een eller anden grund ligger et stykke tid i vandet (f. eks. efter en ufrivillig vandgang), er det nærmest umuligt at trække op igen. Årsagen er, at der ikke er nogle drænkanaler i mastelommen - og løsninger ligger derfor lige for: Hvis man gør den dobbelt-virkende tape mellem mastelommen og sejlpind-lommerne uvirksom, forsvinder de mange liter vand fra mastelommen forholdsvis hurtigt.
Tidligt på sæsonen var der rapporter om knækkede sejlpinde ved den nederste camber. Hvis man holder bommen på så længe som muligt under afrigningen, opstår der dog sandsynligvis ikke problemer.
Rigdele.
Platinum 550 cm masten lever som sagt op til den angivne stivhed (masterne fra de andre mærker er i praksis oftest lidt blødere end angivet). Den virker bundsolid, og den har heller ikke Neil Pryde masternes tendens til at "for-bøje". Platinum 550 masten er en af de meget få master fra et af de store sejlmærker, der ligger ganske tæt ved normen "Constant Curve", hvorfor den sandsynligvis vil være meget anvendelig i mange mindre sejlmærkers racesejl (Aorotech, Sailworks, Naish ...).
|
|
Om sejludvikling og feed back.
Fra udvikling af de fleste industriprodukter er vi vant til, at produkterne gennemtestes inden lancering på markedet. Og skulle enkelte fejl slippe igennem til forbrugerne, forventer vi vel normalt også en form for feed back, så fejlene kan rettes i den løbende produktion. Når det drejer sig om windsurf-industrien, affinder vi os med, at produkterne ikke i nær samme grad bliver testet igennem inden de ender ved forbrugerne (sejlerne) - samt at det af produktionstekniske årsager er umuligt at indarbejde markedets feed back i en løbende produktion.
Modsat afprøvning af de fleste andre industriprodukter kan windsurfsejl ikke på samme måde testes i kontrollerede omgivelserne (dvs. vind) - og hvis miljøet ikke samarbejder i den korte tid, der er til rådighed inden sejlene skal sættes i produktion, bliver man nødt til at sjusse sig lidt frem til de nye sejls performance, holdbarhed osv. Hvis man gætter på, at producenterne ind imellem kan føle sig tvunget til at "interpolere" design og specifikationer fra de afprøvede sejlstørrelser videre til de ikke-afprøvede sejlstørrelser i de ofte alenlange sejlserier, er man nok ikke helt galt afmarcheret. Og det siger selvfølgelig også sig selv, at et sådant lidt tilfældigt testprogram vil have meget svært ved at opfange mange af de fejl, der først viser sig efter en del sejltimer.
Alt dette kunne for så vidt godt accepteres - konceptet er jo med til at holde priserne nede og udviklingstempoet oppe - hvis de fejl, der først opdages ude på markedet, med det samme kunne rettes og indarbejdes i den løbende produktion. Men her støder man ind i det problem, at produktionen (så vidt jeg ved) for det meste netop ikke er løbende (med Neil Prydes RS7 som en mulig undtagelse) . Sejlserierne til hele den nye sæson syes normalt færdig på én gang - og derved er det jo ikke muligt at rette produktionen ind efter de løbende erfaringer!
Men - når fejl og dårligdomme således ikke kan rettes i en løbende produktion, må vi i det mindste kunne forvente, at der sker en erfaringsindsamling, så fejlene ikke gentages i de kommende års sejlserier - samt at producenterne stiller med et stærkt team af supportere med forståelse for forbrugernes frustrationer. Og så bør der selvfølgelig være en logisk og gennemskuelig garantiordning til at samle op på de problemer, som det alligevel ikke lykkes at filtrere fra.
Garanti.
For at tage det sidste først, så er graden af garanti generelt svingende og meget afhængig af den øjeblikkelige moral. Og selv om det ikke burde være sådan, så synes moralen at være nøje knyttet til, hvor konsolideret det enkelte firma er - eller evt. hvilke krav firmaet stiller til indtjening. Håbløst nok medfører det ofte, at firmaerne er mere modvillige til at acceptere generelle fejl, der rammer et stort antal kunder (og som derfor er dyre at acceptere/rette), end når der er tale om sjældnere forekommende fejl.
Support og erfaringsindsamling på nettet.
Ser vi på support og erfaringsindsamling, så har flere seriøse firmaer en hjemmeside med én eller anden form for forum tilknyttet. Disse fora med deres (ideelt set) utvungne og frodige kommunikation er ikke blot velegnede til at hjælpe sejlere med frustrationer. De kunne (burde) mindst lige så vigtigt også fungere som en form for lyttecentral, hvor firmaerne kan få del i brugernes erfaringer - hvilket med lidt lydhørhed kunne være en uvurderlig hjælp i udviklingen af de kommende års produkter uden et efterslæb af de gamle skavanker. Og dette så være en opfordring til at deltage i diskussionerne på de forskellige fora - om ikke andet så for at understrege firmaernes ansvar for deres egne produkter, således at vi måske kan håbe på mere pålidelige rigge i fremtiden.
Der er dog nogle "bidragydere", som alt for ofte hindrer et forum i at fungere som et frit og gennemskueligt "marked" for udveksling af erfaringer og løsninger. Blandt de mere irriterende islæt er visse arrogante/glatte administratorer/moderatorer, der spinder et hvilket som helst problem ind i benægtelser eller "hype". Og fra det andet interessemæssige yderpunkt imødegåes de ofte af flue-kneppe-kunderne, der kun evner at præsentere deres eget lille problem - uden at føle en forpligtelse til at brede diskussionen ud og give den et mere alment gyldigt skær. De to modpoler kan ikke leve uden hinanden - og der er nok ingen tvivl om, at i deres selvforståelse berettiger modpartens position deres eget - lige så uproduktive - standpunkt.
Det største problem er dog de over-loyale team-sejlere, der ser det som deres opgave at lukke diskussionen om problemer ved deres sponsores produkter snarere end at hjælpe med løsning af samme problemer. Team-sejlere er selvfølgelig sat i verden for at repræsentere sponsor overfor vi almindelige sejlere, men det fritager altså ikke team-sejlerne for at gøre sig nogle moralske overvejelser: For at kunne tage en teamsejler alvorligt må vi som almindelige sejlere som minimum kunne kræve, at teamsejlernes personlige integritet står over loyaliteten overfor sponsoren. Alt andet vil være prostitution! Sagt på en anden måde må det være tydeligt, at teamsejleren først og fremmest er en del af windsurf-samfundet - og først i anden række er en del af NN-firma teamet. Det er f. eks. både dumt og uacceptabelt, når teamsejlere - mod bedre vidende - fortæller, at de aldrig har haft problemer med mastelommen på Neil Pryde RS4 sejlene, med camber-rotationen i Gaastra Neutron sejlene, med nylonbændel/cambere i Severne SSR sejlene, med North Warps top- og nedhalsbændel, med Maui Sails TR1s sejlpind-strammere, med Naish Stealths camber-rotation osv., osv. Eller når teamsejlere først efter at have skiftet sponsor "pludselig" kan se og vedkende fejlene ved en tidligere sponsors produkter. Visse team-sejlere bør måske tænke lidt over, at deres værdi for sponsor altid vil være afhængig af, at de har høj troværdighed hos vi andre dødelige sejlere. Lidt i familie med de anløbne teamsejlere er de kunder, som tilsyneladende håber på en fremtidig fordel i forhold til NN-firma ved at intervenere i en hvilken som helst diskussion med indlæg som "… det kan jeg da ikke forstå, nu har jeg sejlet NN-sejl i 127 år uden at have fundet én eneste fejl ved produktet …". Desværre får sådanne lalleglade "bidragydere" ofte held med at standse ellers interessante diskussioner - til skade for folk med problemer op over begge ører, og dybest set også til skade for firmaernes indsamling af erfaringer.
På trods af sådanne filtre på erfaringsudvekslingerne på de forskellige fora kan man alligevel godt undre sig over, hvorfor firmaerne ikke i højere grad benytter sig af denne gyldne mulighed for at følge med i forbrugernes tests af deres udstyr. Vi (sejlerne, kunderne) kan med insisterende og konstruktive indlæg, hvor vi samtidig prøver at hæve diskussionen op til noget af almen interesse, være med til at give firmaerne denne helt nødvendige feed-back - til glæde for firmaerne (selvom de ikke altid erkender det!) og til glæde for os selv.
|
|
Fora, hvor erfaringer med riggen diskuteres.
Neil Pryde (internationalt): http://www.neilpryde.com/forum/index.php Obs.: Er efter barsk (men rimelig!) kritik nu nedlagt! Neil Pryde Maui (du skal logge ind): http://www.neilprydemaui.com/ Neil Pryde (Danmark): http://dk.neilpryde.com/component/option,com_smf/Itemid,64 Gaastra: http://www.gaastra.com/forums/viewforum.php?f=1 Maui Sails: http://www.mauisails.com/forum/viewforum.php?id=1 Hansensails: http://www.hansensails.com/Forum/default.asp Windwing: http://www.windwing.com/Forum/forum_topics.asp?FID=2 Aerotech: http://www.aerotechsails.com/forum/ The Loft: http://www.loftsails.com/kam_pages/1/e/21.php Starboard ("Free Forum"): http://www.star-board.com/forum/forumdisplay.php?f=9 Starboard ("Ask Our Team Forum"): http://www.star-board.com/forum/forumdisplay.php?f=10 Fanatic (det nærmeste man kommer et North forum): http://www.fanatic.com/forum/list.php?1,lang=eng
|
|
Support: Hvad nu hvis ...?
Dette er blot en strøtanke: Kan man forestille sig, at man med de senere års massive problemer med sejl- og komponentkvaliteten in mente laver en form for fælles henvendelse til sejlimportørerne for at høre deres tanker om ... - hvad de opfatter som berettiget reklamation - hvordan de vil besvare berettigede klager. Hvis vi som sejlere/kunder beder om at få dette oplyst, inden vi i november-december måned skal bestille den kommende sæsons nye sejl, master, forlængere, bomme ... etc., vil beslutningsgrundlaget være noget bedre end i dag. I øjeblikket er det vel nærmest sådan, at vi ikke aner, om den kommende sæsons rigge kan holde til at komme på vandet - og om importørerne i givet fald vil yde hurtig og omfattende support. En skriftlig besvarelse fra den enkelte importøraf en sådan fælles henvendelse vil forhåbentlig disciplinere vedkommende lidt, når de første reklamationer begynder at indløbe i løbet af foråret. Hvis en importør skulle vægre sig ved at svare på de få og simple spørgsmål, vil man jo som sejler/kunde kunne tage bestik af den manglende imødekommenhed - og eventuelt handle derefter (f. eks. ved ikke at handle med vedkommende!).
Hvis man skal være lidt mere konkret, kunne det f. eks. være interessant at vide, hvordan vil den enkelte sejlimportør svarer på spørgsmål som ...
- Er den 2 årige reklamationsret lig med en 2 årig garanti? Hvis ikke - hvor lang tid varer garantien? Note: Af og til forlyder det, at der er aftalt en halvårlig garanti indenfor windsurf-branchen (sammenfaldende med den såkaldte "formodningsregel") - men at man af ren og skær "godgørenhed" kan gå op til 1 år. Er dette "reglen"?
- Hvad opfattes som et produkt med en normal levetid på min. 2 år, og hvad opfattes som en "slid-del" med kortere levetid? Note: En nedhalssnor er selvfølgelig en sliddel - men hvad med et sejl, en mast, en bom ...? Bør f. eks. en mast kunne holde til 2 års almindeligt brug?
- Hvis man reklamerer over et produkt købt hos en dansk importør - kan man så forvente at samme importør selv ta'r stilling til en reklamation? Eller skal man vente på, at importøren reklamerer videre til producenten, således at importørens svar til den danske kunde er afhængig af producentens svar til importøren? Note: Utallige er de gange, hvor man må vente i ugevis (ja, månedsvis!) på at få svar på en reklamation til en dansk importør. Og hver gang hører man undskyldninger som f. eks. "... jeg skal lige høre, hvad de siger til sagen i Hong Kong ..." Men er en handel mellem en dansk importør og en dansk kunde (med en detailforretning som mellemled) ikke netop kun et mellemværende mellem den danske køber og den danske sælger? Er det egentlig ikke en dansk køber ganske uvedkommende, om importøren i sidste ende kan få dækket sine omkostninger fra en producent i Langbortistan?
- Hvordan stiller importøren sig til følgevirkningerne af en defekt i et produkt? Note: Når f. eks. den nye mast uprovokeret knækker i det spritnye sejl, bryder de skarpe mastestumper ofte ud gennem mastelommen og ødelægger sejlet. Dvs. at udover den knækkede mast står man overfor en dyr sejlraparation, samtidig med at sejlets gensalgsværdi falder drastisk. Og så gider vi ikke engang nævne de yderligere skader, der følger af det næsten uundgåelige slyngstyrt (hvem kan holde sig på benene, når bommen/masten brækker?). Og vi taler heller ikke om risikoen for at miste grej (bom, masteforlænger ...), mens man prøver at derigge ude på åbent farvand. Eller om de trykskader, der ofte kommer på brættet, når man siddende på udstyret skal padle sig ind mod kysten ...
- Hvor lang tids forsinkelse på leverance af udstyr skal man acceptere, før man er berettiget til at annullere bestillingen/handelen? Note: I løbet efteråret/vinteren skal vi jo bestille sejl, som skal bruges i den kommende sæson, og sejlene bliver ofte lovet fremme i feb.- marts - april. Hvad nu hvis sejlene først ankommer i maj - juni, hvor sæsonen jo er i fuld gang? Kan lang tids forsinkelse medføre ret til at annullere bestillingen/handelen, så man får frie hænder til at gå ud i byen og købe andet (evt. brugt) udstyr?
- Hvis bestillinger, der er afhængige af hinanden, kommer "ud af fase" - vil man så kunne annullere hele ordren? Note: Hvis man f. eks. får det bestilte sejl til tiden, men masten lader vente på sig yderligere et par måneder. Vil man da kunne levere det ubrugelige sejl tilbage? Eksempel: I år fik mange deres Neil Pryde RS6 sejl omkring Påsken, men den nye mast (X9 Ultra), mange bestilte sammen med sejlet, kommer ikke før godt hen i juni måned. Skal disse købere nu ud at spendere penge på en helt ny erstatningsmast (X6?) for et par måneders sejlads, eller kan de annullere hele ordren (altså sejl og mast)? Eller kan de evt. få en erstatningsmast til kostpris? Eller ...?
- Hvis et produkt (sejl) er (erkendt) fejlbehæftet og skal repareres - hvem skal da foretage reparationen? Note: Vi har efterhånden vænnet os til, at racesejlene ikke kan rotere ordentligt, og at man derfor bliver sat til at raspe løs med en grovfil på de spritnye cambere ... etc. Men hvad nu hvis der er tale om mere indviklede reparationer? Er det f. eks. tilstrækkeligt at sende kunder med brækkede sejlpinde et nyt led - hvorefter det er op til kunden selv at skille sejlpinden ad (med varmepistol), tilpasse det nye led, samle sejlpinden igen ved hjælp af epoxylim og endelig laminere hele molevitten sammen med glas-/kulvæv og epoxy? Det er jo altid svært med dækkende lignelser - men hvis man f. eks. køber en ny bil, som viser sig at have et defekt hjulleje, vil man da som kunde stille sig tilfreds med at få tilsendt et nyt leje, som man så selv skal montere? Altså: Hvornår er det rimeligt blot at få tilsendt en reservedel til en garantireparation, og hvornår må importøren påtage sig ansvaret for at montere reservedelen?
|