Et billede af HCs Gesicht inde fra teltet, hvor teltdugens farve nok er hovedansvarlig for den pænt varme glød i hans teint.

Udenfor raser stormen, og jeg husker faktisk ikke, om den "kun" varer natten over, eller om den varer 1½ døgn. HC og jeg hygger os, som man nu kan hygge sig, når man ikke er helt sikker på ikke at blive blæst ud over Hurrbreen.

Vi hører senere fra Lasse, at den del af vores pludren, han kan lytte sig til i pauserne mellem stormstøddene, frustrerer ham voldsomt. Han egen makker, Michael, har taget en "walkman" (med øre-bøffer) med på turen, og den kører non-stop! Lasse - der notabene er MEGET socialt anlagt - har ingen at snakke med, hvorfor snakkeriet og grineriet fra nabo-teltet martrer ham ved at sætte hans egen situation i relief.