<<                                                                                             x                                                                                                >>


 


Jeg er ikke 100% sikker på, at HC her står på Nåla ("Loftet" lige over HCs hoved virker måske lidt for høj, selvom den burde være 140 meter lavere end Nåla?), men jeg kan på den anden side ikke forestille mig, hvor han ellers skulle stå. Under alle omstændigheder ser vi ned i dalen med Nordre Illåen, der længere nede overlader sit vand til Leira.

Eftersom der ikke er billeder fra hjemturen, efter at vi er dumpet ned til Nordre Illåbreen (kan ikke ses på billedet - men ligger "under" billed-kanten til venstre) følger her et par få ord om rutevalget: Året i forvejen var jeg på vej mod Skardstind, da mugne forhold tilskyndede mig til at vende om et stykke inde på Dumhø (lige bag HCs hoved). På vej ned igen ville jeg skyde genvej og forvildede mig ind øverst i den V-dal (med skygge på højre side), man kan se Nordre Illåen løbe ind i. Det viste sig at at være et klamt terræn at bevæge sig i, og da HC og jeg senere på nærværende tur gik ned langs højre bred af Nordre Illåen, valgte vi at klavre op over "dalsiden i skygge" til den knold, der på kort hedder Raudhamran. Det er ikke videre morsomt at skulle elevere sit legeme medsamt pickpack så sent på en hjemtur - men det var helt i rette ånd på en tur, hvor der udelukkende blev truffet rigtige valg.

Senere har jeg kunnet udlede, at kløften, som Nordre Illåen på billedet forsvinder ned i, er uegnet at bevæge sig i. Et stykke inde i kløften får Nordre Illåen selskab af Søndre Illåen, og med forenede kræfter trykker "åen" (vel egentlig en heftig fos), som nu hedder Ytre Illåen, sig gennem resten af kløften og ender i Leira i Leirdalen.

Hvis man vil op i dalen med Nordre Illåen, som vi kikker ned i, anbefales det fra Leirdalen at starte nord for Ytre Illåen og gå op og rundt om fundamentet af Sauhø for så at søge ned mod Søndre Illåen, hvor den ca. skærer 1300 meters højdekurven. Her er der under gunstige forhold mulighed for at komme over åen - ellers må man søge højere op og i sidste instans gå over bræfronten af Søndre Illåbreen. Er man først kommet over på østsiden af Søndre Illåen, stikker man mod nord over nederste del af Svarttind (der hedder Skardbakken), hvis man ønsker at ende i dalen med Nordre Illåen.

À propos Skardbakken, der som sagt er navnet på nederste del af ryggen op mod Svarttind, så er det nok meget tænkeligt, at skaret ("skardet") med Ytre, Søndre og Nordre Illåen har givet navn til Skardbakken - som så igen har givet navn til Skardstind. I giver fald er Skardstind navngivet fra Leirdalen og ikke fra Bøverdalen, hvorfra Storjuvbreen jo også leder frem til Skardstind.

En lille forgrening: Jeg kan se, at HC står med et Contax (RTS eller 137 MD?). Underligt - jeg husker faktisk ikke, at han nogensinde skiftede sit Olympus OM2 ud. For det er vel ikke mit Contax, han har overtaget i en (kort) periode, hvor jeg har haft 2 kameraer (HC satte jo sit gode forhold til sin "japanske" Lego-svoger på spil for at skaffe mig et Nikon F3)?  Også senere på turen poserer han med et Contax, og på nogle billede ser kamerahuset (ikke optikken) faktisk ud til at være indkapslet i den type hjemmebygget læderhylster, som vi gjorde meget i i de år.