Næste dag er oprunden med "tåke, duskregn og frisk bris" - og vi har fået besøg af farmor & farfar/far & mor/Elinor & Aksel. Jeg husker ikke omstændighederne omkring deres besøg. Men jeg formoder, at de har været på en planlagt tur i det norske, og at vi hjemmefra er blevet bedt om at fortælle, hvor de eventuelt ville kunne finde os. Dengang var eventuelle tanker om at kunne finde hinanden ved hjælp af transportabel & trådløs telefon højst noget, der blev der blev primet af science-fiction forfattere. Alt skulle aftales på forhånd, og aftalerne skulle være "rustikke" med indregning af alle eventualiteter. At lave strukturerede og gennemtænkte aftaler er i dag en uddød disciplin, for vi har jo alle en mobilos - som vi så til gengæld hele tiden skal forholde os til.

Nå, men ret heldigt, at vejret kun byder på "frisk bris": Teltet, det fædrene medbringer (Ove og Lises gamle "cirkustelt", der som regel blev sendt i forvejen til næste (danske) campingplads med fragtmand) er godt nok tungt, og stabilt, når det først er banket op. Men en ægte kuling på fjeldet vil det ikke kunne modstå.

Så vidt jeg husker, var Aksel på dette tidspunkt en anelse mærket af alder med et så småt tiltagende selvbebrejdende temperament, der f. eks. kunne udløses ved opslagning af telt (det var sgu også stort!) eller rangering af bil - som man kan se han er i gang med her med Elinor og Stinne & Fie som tilskuere. Venligst, ingen tilråb! Til højre ses Mona på vej over til K70eren; er der ikke noget "missing link" over gangarten?

--

En lille anekdote: Dagen i forvejen var ét af K70erens ikke alt for friske dæk punkteret, og for at ha' et brugbart reservehjul til hjemturen kørte jeg (Peter) til Lom og afleverede det flade hjul på den servicestation, der ligger halvanden hundrede meter ude ad Sognefjellsvegen. Aftalen blev, at dækket ville være lappet indenfor en uges tid.

Min lille tur til Lom og aftalen med servicestationen blev noteret af Aksel og Elinor, som (da de vendte næsen hjemad et par dage senere) slog et smut ind omkring servicestationen og betalte for lapningen - som en tænkt glædelig overraskelse for os, når vi senere skulle hente hjulet og forventede at blive lettet for en hulens masse fjell-dollers. Der blev angiveligt klasket en "Betalt"-seddel på dækket, og Aksel & Elinor kørte hjemad i det humør, man kun kommer i ved at ha' gjort en god gerning.

Vi kendte jo af gode grunde ikke noget til forudbetalingen - og det kom vi heller ikke til, før vi kom hjem. Vi blev simpelthen - som forventet - afkrævet et saftigt beløb ved afhentningen.

Hjemkommet til Danmark ymtede Elinor ved en anledning, at vi jo godt kunne lade et ord falde til Aksel om, at det var pænt betænksomt af ham at spare os for en udgift, der jo ikke var helt betydningsløs (for os!). Det "sjove" var, at da vi hentede hjulet, lagde jeg faktisk mærke til, at en seddel blev rykket af dækket ved kassen på en lidt fordækt måde. Siden dengang har jeg som oftest hældt benzin på bilen hos den konkurrerende servicestation i Lom (Esso-servicestationen på Bergomsvegen).