Efter at ha' brugt en dag på at fragte os selv og grej (på fjeldski med skiskind og med Norrøna Hadeng La på ryggen) fra Visdalen op på Nedre Tverråbandet, slog vi lejr som markeret nederst på billedet. Her var vi heldige at spotte et lille fundament til et "kryp-ind" som Sulheimerne fra Spiterstulen havde planlagt at stille op kort efter 2. Verdenskrig - vistnok efter aftale med Turistforeningen. Projektet blev aldrig til noget, og nu kan man kun ane nogle sten, der ser ud til at være placeret af menneskehånd.

Næste dag mosede vi op langs ryggen, der går diagonalt op mod venstre til den ret sjældent besøgte (og sent navngivne, vistnok først engang i 1930erne) Lindbergtinden. Vi fulgte så ryggen ud mod højre til vi ramte "gendarmerne" (de "små" takker på ryggen), som tvang os ned på Bukkeholsbreen bag Lindbergtinden. Med kurs mod ryggen op mod Bukkehø (den dominerende tinde på billedet) forcerede vi så Bukkeholsbreen, der blev pænt stejl det sidste stykke op mod ryggen; faktisk røg HCs bentøj gennem den tynde sne-bro over "bergschrunden" lige inden han fik fast klippe under fødderne.

Efter at ha' nydt udsigten fra toppen, måtte vi jo ned iegn. Bergschrunden nagede os imidlertid lidt, så i stedet for at returnere samme vej, som vi kom op, tog vi chancen for at finde en alternativ vej tilbage til lejren. Ergo fortsatte vi fra Bukkehø mod nord, og fandt - efter en ret stejl nedstigning til skaret mellem Bukkehø og Nordre (Nørdre) Bukkehø - en sne-rende, der bragte os ned på Nordre (Nørdre) Illåbreen. Sne-renden eksisterer simpelthen ikke om sommeren men hvis den havde eksisteret, ville den ha' været placeret uden for billed-rammen til højre. På dette billede (fra en tur på Vesle Galdhøpiggen nogle dage senere) ses stedet, hvor sne-renden ikke er, lige foran Visbretind.

 Under de fleste omstændigheder ville vi nok ikke ha valgt at gå ned her, dertil var den for stejl, for løs og for svagt understøttet. Men først nede på Nordre Illåbreen var det ret ligetil at traske opad over Nordre Illåbreen mod lejren igen. Efter oplevelsen med sne-renden tror jeg ikke, vi skænkede de sprækker, der måtte skjule sig under snedækket (og som kan lokaliseres på dette sommer-billede), mange tanker. Her er en æld-gammel side med nogle gnidrede billeder, der fortæller lidt om turen.