Det er daggry, og HC forsøger at kravle ned i teltet. Kort efter gik vi i gang med nødplanen med følgende enkle punkter: At vikle os ind i så meget kluns som muligt (for at gøre rygsækkene mindre voluminøse), at stampe resten af grejet ned i de 4 rygsække, at spænde èn rygsæk på ryggen og én på maven (pr. mand) - og at redde os så langt ned mod Gjende som muligt. Skiløbet ned fra Memuruskaret og fra Memurubreen tegnede (i hvert fald for mit vedkommende) nærmest en stiplet linie - altså en række ukontrollable, korte og lige nedfarter, hæftet sammen af hovedkuls styrt.

Og sørme om det ikke lykkedes os at nå Memurubu og at kolonisere deres tørkerum sidst på dagen.