Det har været nogle fantastiske dage - oplevelsmæssigt og vejrmæssigt. Og det varme og tørre vejr med højfelds-sol (med høj UV-faktor) fra morgen til aften har sat sit præg på vore ansigter. Specielt de udtørrede læber er et problem. Èt er, at det er vanskeligt at åbne gabet højt nok til at gnaske kneip og Gjende kiks. Det største problem er dog, at man ikke kan smile. Breder smilet sig på et ansigt, er man sikker på, at blodet springer fra læberne. Det medfører, at bli'r der sagt noget morsomt, skynder man sig at føre hånden op til munden for at holde på mundvigene, så smilet hindres i at blive for bredt. Og lyden af den latter, der trods alt ikke kan holdes helt tilbage, er ikke det naturlige "ha-ha" - men snarede en mere snerpet omgang "hø-hø".

Og det forklarer måske, at HCs uudgrundelige smil på billedet har mindelser om Mona Lisa.