Vores efterhånden sædvanlige lejrplads i Visdalen er markeret . De mange markerede ruter er et sammensurium af turer, der blev gået de første år (inklusive 1982).

Vi plejede at slå lejr så langt fra Spiterstulen som muligt - men hvor vi var oppe i en højde, hvor vi kunne overskue Visdalens tinder. Nogle år senere fandt Spiterstulen ud af at opkræve en afgift af teltliggere, der lå på steder, hvor der var udsigt - hvilket i praksis ville sige, hvis man lå tættere på Spiterstulen end 2 kilometer. Helt efter bogen var opkrævningen ikke, men "Sulen" (som vi kaldte ejeren af Spiterstulen, han hed retteligt Egil Sulheim) og hans frue (Charlotte) var nu også ret bjergsomme.