Turtagrø var ikke forlorent - forstået på den måde, at man havde tømt en kapitalfond for at gøre det gennemført "stiligt". I stedet var det hyggeligt og funktionelt med gamle bjælkevægge mikset med plastik-paneler, ramponerede døre og en ram hørm af (klatre-) historie. Hotellet var, hvad de besøgende og historien i fællesskab gjorde det til. Ingen løftede et øjenbryn over, at to snavsede småpiger i deres lidet trendy beklædning tramper direkte fra fjeldet ind i hotellets stadsstue med deres røjser og giver sig til at gynge i stolene, som var det de gynger hjemme på den legeplads, de nu ikke har set i en lille uges tid.