Indtryk og hovedpunkter fra møde med medlemmer af Egå Sejlklub (ES), onsdag den 7. marts '07.

Inden mødet havde vi sendt ES-folket et skriftligt oplæg, sådan at vi kunne gå direkte til sagen uden alt for mange, tågede forklaringer.

Vi blev inviteret indenfor i huset for jollesejlerne af (bl. a.) ESs næstformand (Lone Kirketerp). Vi blev vist rundt i bygningen (hvor der var reminiscenser af en forlængst uddød windsurf-afdeling), og vi blev fortalt om deres planer for at renovere/ombygge stedet.

Mens en blæseovn blev sat til at varme tagetagen op, gik vi en lille tur ned til vandet for at se på mulighederne for at anlægge en vej ud over det grønne areal og at etablere nogle parkerings-faliteter nede ved vandet, ligesom vi diskuterede forskellige løsninger til overdækning af stensætningen i strandkanten.

Tilbage i (det nu opvarmede) jollehus motiverede vi vores henvendelse ved at skitsere vore bekymringer vedr. Ny Åkrogen som fremtidigt windsurfsted (altså stort set en mundtlig gentagelse af punkterne i vores skriftlige oplæg).

Som indledning til en diskussion af minimumskravene for at gøre Marinaen til et windsurf-sted, der samtidig kan være rammen om nogle klubaktiviteter, forsøgte vi at beskrive, hvad der styrer den "normale" windsurfers adfærd - samt de deraf udledte generelle og specifikke krav:

• " ...hvor er der bedst at surfe i dag?"

• "... hvor langt gider jeg at køre i dag?"

• "... hvor ta'r de andre hen i dag?"

• "... hvor kan jeg køre helt ned til vandkanten?"

For at kunne lokke windsurfere til en lokalitet, skal det altså generelt ...

• være et OK sted at  sejle ud fra

• være muligt at parkere biler helt tæt på vandet samt at kunne rigge til omkring bilerne

• være let at bære udstyret ud i vandet

• være stedet, hvor de lokale windsurferne mødes (som det gamle Åkrogen)

• have nogle faciliteter, der gør stedet komfortabelt og hyggeligt.

For at Marinaen kan være det nye lokale windsurf samlingssted, skal der specifikt som minimum ...

• være adgang til at køre med bil ud i det store, grønne areal lige nord for Marinaen. Der skal altså anlægges en fast vej, så det er muligt at køre sin bil helt ned til strandkanten, hvor man bare kan vælte udstyret ud af bilen/traileren og rigge til

• være muligt at bære udstyret komfortabelt fra det grønne område og ud i vandet. Det vil altså være nødvendigt at overdække stenene i strandkanten med grus eller sand, eller lave en form for sliske, eller noget helt tredje ...

• være nogle bundforhold, som ikke afskrækker begyndere og lidt øvere

• etableres noget lagerplads til boards, rigge m.v. (også grej til skolesejlads)

• være adgang til opvarmede lokaler til omklædning, til samlingssted, til møder, til undervisning osv.

• være adgang til toilet- og brusefaciliteter

• være mulighed for (igen) at lave større arrangementer, stævner, fester m.v.

Et par af deltagerne fra ESs side var ivrige windsurfere og kitere, og de havde ikke problemer med at sætte sig ind i vores kultur, vore præferencer og vore krav. Og så vidt vi kunne forstå på ES folkene, kunne de ikke umiddelbart se nogle problemer i at honorere de skitserede minimumskrav – selvfølgelig under forudsætning af accept fra ESs bestyrelse/Marinaen/Kommunen og et med et passende underlag af windsurfere.

Men givet de rigtige muligheder og faciliteter er windsurfere jo ikke kun passive nydere og modtagere af det, andre stabler op for os. Så på windsurfernes vegne erklærede vi os interesserede i og kapable til at indgå i et frugtbart samarbejde med andre sejlere til glæde for begge parter (se nærmere vores skriftlige oplæg). Det var vores indtryk, at den venlige modtagelse af os ikke mindst var et udtryk for, at man ønskede aktivitet, udvikling og synergi i samspillet mellem windsurferne og de øvrige sejlsportsfolk.

Afslutningen på mødet blev, at vi aftalte at lave et kortere oplæg, som man kunne præsentere på bestyrelsesmødet mandag den 12. marts '07. Hvis bestyrelsesmødet resulterede i samme positive holdning til vores henvendelse, blev det anset for rigtigst, hvis vi ville kontakte AAWKs bestyrelse og medlemmer for at orientere dem om vores snak ...

... hvorefter vi gik hjem og ventede ...