Toppen blev faktisk gået to gange på to dage ad lidt forskellige ruter og med forskellige deltagere: Fra Sessvatn Turisthytte i Sessvatn's østlige ende, langs nordsiden af søen, op langs og over Kvikkåen, nord om/delvist over Grothalsen og til tops fra nordøst-siden/sydøst-siden (som er en lidt stejlere opgang). Billederne herunder er lagt ind, så det fremstår som én tur.
Obs.: Turen(e) blev gået i 1979 og er forsøgt memoreret 40 år senere (i 2019), så rigtig mange detaljer mangler, ligesom der måske også kan ha' indsneget sig det rene vås. Billederne er scannet ind efter gamle papir-billeder - og det lider "kvaliteten" tydeligvis meget under.
Klik på billedet for at forstørre
Sessvatn Turisthytte med Sessvatn som baggrund og med riksvei 9 ("Setesdalsveien") i forgrunden. Faktisk ligger turisthytten ikke nede i selve Setesdal men længere nordpå - på fjeldet mellem Hovden og Haukeli. Stedet blev lejet til Ungdomsklubben Tousgården i Brabrand (ved Gjellerupplanen) i forbindelse med klubbens 1979 sommertur.
På billedet ses - udover en mediterende elev på taget og et par medbragte cykler - Sessnuten ude i horisonten lidt til venstre for hytten. Afstanden mellem hytte og top er ca. 6,5 km i fugleflugt.
Klik på billedet for at forstørre
Efter ca. 2½ km langs Sessvatn er vi svinget væk fra søen i retning mod Kvikkevatn. Bent (tv) og Ole E. fører an. I baggrunden ses de mange toppe på Storemidtfjell (1378).
Sessvatn ligger i knap 900 meters højde, hvorfor træ-bevoksningen stort set kun består af birketræer med ganske sporadiske indslag af et fyrretræer. I forgrunden ses lidt kæruld (kaldet "myruld" på den stedlige dialekt).
Klik på billedet for at forstørre
"På klopp" (som nordmændene kalder det, når man hopper fra sten til sten over et vandløb) over Kvikkåen. Bent (th) og Ole E. leder, og i baggrunden socialiserer Merethe N. med Kim Secher.
Klik på billedet for at forstørre
Lidt længere oppe langs Kvikkåen holder vi et lille hvil. Umiddelbart kan jeg genkende Kenneth (med ryggen til), Kim Secher (med den ene hånd på ryggen) og Jimmy (med sort T-shirt).
Klik på billedet for at forstørre
Vi har forladt Kvikkåen og er på vej op langs ét af de mange små vandløb, der løber ned ad østsiden på Grothalsen.
Den lille sø er langt nede er en udvidelse af Kvikkåen.
Klik på billedet for at forstørre
Nord for Grothalsen holder vi sidste hvil inden det endelige angreb på Sessnuten. Bent ses til venstre med den obligatoriske snadde i munden, og Launy sidder til højre.
Klik på billedet for at forstørre
Pausen er slut og vi har taget hul på sidste etape, Bent til venstre og Launy til højre med en elev foran.
På første tur kom vi op på toppen fra nørdøst - altså ved at stige op fra højre side på billedet. På sidste tur steg vi op på toppen fra sydøst - altså på billedet stort set den direkte vej. Sidstnævnte rute var mest udfordrende.
Klik på billedet for at forstørre
Vi leder efter "et svagt punkt" på den sydøstlige rute. Launy fotogreferer, mens en elev og jeg sonderer terrænet.
Klik på billedet for at forstørre
Bent forcerer den sidste rende op mod toppen. I baggrunden ses Kvikkevatn.
Klik på billedet for at forstørre
På Sessnutens top-varde ses Ole E. (med sejrstegnet) i midten sammen med en elev, jeg ikke kan huske navnet på. Wandy står til højre og Jimmy ses til venstre.
Klik på billedet for at forstørre
Launy nyder udsigten mod solen i vest. Billedet er taget mod syd, hvor vi midt i billedet ser Sessvatn bag Grothalsen og med en flig af Kvikkevatn helt til venstre.
Klik på billedet for at forstørre
Et kik mod nordvest, hvor Hardangerviddens sydvestlige hjørne byder på toppe på omkring 1700 meter. Varden markerer sandsynligvis Sessnutens næsthøjeste punkt (1388 m). Mellem os og Hardangervidden ligger Haukeliseter skjult.
Klik på billedet for at forstørre
Fra en pause på hjemturen - forholdsvis tæt under toppen.
Klik på billedet for at forstørre
Hjemkommet - og aftenstemning med et kik ud over Sessvatn. Sessnuten ses som silhuet ude til højre i billedet.
Klik på billedet for at forstørre
Turene blev som omtalt gået for godt 40 år siden, og de skitserede to ruter (røde linjer) gør bestemt ikke krav på at være en nøjagtig gengivelse.
Klik på billedet for at forstørre
Efter at ha' ledt i gemmerne har jeg fundet et gammelt kort over området (fra 1919!), som vi hjembragte fra sommerturen - og som jeg tegnede ruterne ind på lige efter hjemkomsten. Som det ses af de blå markeringer, lå ruten på første tur noget nordligere end antaget.