Ryggehø (2142 m).

Fra bommen i Veodalen (ved Grønbu) på cykel til Glitterheim. Herfra videre til fods få hundrede meter ad stien mod Spiterstulen, over Steinbuelven og ret mod toppen lidt til højre for ryggen.


Klik på billedet for at forstørre

Et tilbageblik (med tele) mod Veodalen efter ca. en times opstigning. Nedre Steinbuvatnet ses til venstre, og Steinbuelvens udløb i Veo kan anes lidt til højre for Glitterheim. Til venstre for Gliterheim kan man skimte et stykke af den ca. 8 km lange grusvej, der fører ind til tutisthytten fra bommen ved Grønbu - og som kun må befares til fods eller på cykel (men p. t. (2019/20)ikke på el-cykel!).


Klik på billedet for at forstørre

Lidt længere oppe dukker toppen af Ryggehø op. Den ser skarp ud, men holder man sig lidt på den nordlige side af top-kammen, er den ganske fredelig at gå op på. For mine gamle, slidte knæ var opstigningen/nedstigningen mellem Steinbuvatnet og det afbildede sted ikke helt festlig, da der dels var pænt stejlt, dels lå uren ikke ganske stabilt. Måske jeg blot skulle ha' fulgt ryggen i stedet for fugleflugtslinien ...

Klik på billedet for at forstørre

På toppen med Nautgardstind (tv.) og Besshø i baggrunden.
 

Klik på billedet for at forstørre

Udsigten mod syd med Veotind i midten og tinderne omkring Styggehøbreen til venstre og Veobreen til højre.

Klik på billedet for at forstørre

Et nærmere kik på tinderne omkring sydlige del af Veobreen. Godt nok er billedet taget fra en lavere position, men det synes nu alligevel at fremgå ret tydeligt, at østtoppen af St. Memurutind (altså ikke Østre Memurutind!) er nogle få meter højere end vesttoppen (2364 m).

Klik på billedet for at forstørre

Nordlige, Store og Sydlige Veotind ses til venstre (Sydlige Veotind er faktisk højest), og Østre Memurutind troner til højre.

 
 

Klik på billedet for at forstørre

Leirhø med den spøjse Veobrehesten liggende foran. Helt til venstre ses Veoskaret - og ude på Veobreen lægger man mærke til den brede "landevej", som deler bræen op i en nordlig og en sydlig del. Formodentlig er der tale om en midt-morene, der forøvrigt synes at være blevet mere markant de senere år.

Klik på billedet for at forstørre

Galdhøpiggen med (mod venstre) Skardstind, Storgjuvtind (Henrik Wergelands Top), Ymelstind (Svellnostind), Svellnosbreen og Tverråtinderne. Til højre for Piggen ses Porten over mod Veslepiggen med Styggebreen nedenfor. Mange har nydt næsten samme skue - men fra et lidt højere stade på den nærliggende Glittertind.

Klik på billedet for at forstørre

Glittertind, set fra den måske mindst imponerende vinkel. Top-bræen er de senere år skrumpet voldsomt ind, og det er efterhånden mange år side, at man på Glittertind stod på Norges højeste (ikke-faste) punkt. Af de to små hvide pletter på toppen ligger højeste punkt på den til højre.

Klik på billedet for at forstørre

Efter at være kommet ned fra Ryggehø og være cyklet ud til bommen ved Grønbu er fruen og jeg på vej ud af Veodalen - lige inden den stejle nedkørsel mod Fuglesæter og Rinda. I disen - på 55 kilometers afstand - skimtes de karakteristiske tinder i Rondane.


Klik på billedet for at forstørre
 
Ruten op på Ryggehø fra Glitterheim giver næsten sig selv. Skal jeg derop igen, vil jeg nok forsøge at følge ryggen op fra Ryggehøhaugen. Sandsynligvis er uren mindre løs på ryggen end på min mere direkte rute. Som det også fremgår af kortet, anses Ryggehø for at være (endnu) lettere at bestige fra vest, altså fra Skautflya.