Toppen blev besteget fra vest, fra en lejr på Skautflya på kanten af Visdalen. På nedturen blev lejren pakket sammen og turen endte således i Visdalen.
Obs.: Turen blev gået i 1980 og er memoreret i 2019, så rigtig mange detaljer mangler, ligesom der måske også kan ha' indsneget sig det rene vås. Billederne er scannet ind efter gamle papir-billeder - og det lider "kvaliteten" tydeligvis meget under.
Klik på billedet for at forstørre
Familien har flyttet lejren fra Visdalen op på Skautflya. På billedet er solen netop forsvundet fra vores plet, mens strålerne stadig falder på Glittertind i baggrunden.
Ruten op på Glittertind (hvis top man ikke helt kan se) fra Skautflya kan let overskues på billedet: Henover Skautflya i let/jævn stigning til man rammer ryggen til højre for kløften midt i billedet. Her følger man en kraftigt stigende sti i slyng, i begyndelsen lidt til venstre for ryggen, til man når sneen. Herefter søger man op mod top-skavlen, som man følger i behørig afstand, til man er på toppen.
Klik på billedet for at forstørre
Det er tidlig morgen, og opstigningen er foregået som forventet beskrevet. Her har jeg "ramt" topskavlen og er blevet indhyllet af en sky - og er måske kommet rigelig tæt på sneskavlen, der hænger ud over Grotbreen, ca . 400 meter længere nede.
Klik på billedet for at forstørre
Kort efter har solen har brændt skyen af, og det er tid at orientere sig.
Det kan være lidt diffust, hvor toppunktet er, men hvis man kan se ned mod Veodalen, har man i hvert fald på et tidspunkt været henover toppen.
Klik på billedet for at forstørre
For at være sikker på at ha' besøgt højeste punkt, begav jeg mig ud til den fjerneste skavl og kikkede ned mod Veodalen, der ligger øst for tinden.
Klik på billedet for at forstørre
Lidt før toppen er der udsigt mod nord ud over Grotbreens vestlige del. Til højre anes ryggen (Trollsteineggen, se skyggerne), der deler breen op i to næsten symmetriske dele.
Klik på billedet for at forstørre
Hvis man samme sted vender sig om, er der mod syd-sydøst udsigt mod Ryggehø (lidt til højre) og Steinbuvatnet (lidt til venstre). Længst ude med sne på toppen ses Surtningssuen (2368 m), der af "jotunologen" E. Moen blev anset for at ha' én af Jotunheimens bedste udsigter.
Klik på billedet for at forstørre
De følgende to billeder er taget ved andre lejligheder - og begge fra sydlige retninger. Billedet her er fra juli 1981 og er taget fra Veoskaret mellem Leirhø og Store Memurutind. Her ses det ret tydeligt, at toppen ligger et stykke ude til højre (mod øst) på sneskavlen.
Klik på billedet for at forstørre
Her ses Glittertind mere direkte fra syd - fra Ryggehø i 2019. Billedet er taget sidst på sommeren, men det kan desværre nok ikke være hele forklaringen på, hvor meget sne der mangler i forhold til forrige billede.
Igen fremgår det ret tydeligt, at toppen ligger ude til højre på ryggen - altså på den største af de to snepletter.
Klik på billedet for at forstørre
Det sidste lille stykke op mod toppen - i blændende solskin og på temmelig glat og hårdt underlag.
Klik på billedet for at forstørre
På vej ned fra toppen er der flot udsigt mod vest mod (fra venstre) Store Tverråtind, Galdhøpiggen, Vesle Galdhøpiggen og området omkring Juvvasshytta (helt til højre). Dagen efter stod jeg på Galdhøpiggen, som her ses på 13 kilometers afstand.
Som det ses, er der en grund til, at man ikke bør gå helt ud til kanten af sneskavlen.