Adskillelse og samling af finne og regulerings-system på Høfde Q kajakkerne.

 

Hvordan finne-regulerings systemet fungerer:

Finne og finne-box er bygget sammen til en enhed, der er skruet fast i en brønd i bunden af kajakkens agterende. Finnen bliver automatisk trykket ud af boxen af en fjeder, og når finnen skal op i boxen igen, trækker kajak-roeren finnen op med et snoretræk. Snoretrækket aktiveres med en regulerings-knap fremme ved cockpittet.

Denne lille manual viser, hvordan du let kan udskifte dele i finne-regulerings systemet, ifald noget skulle gå i stykker.

Alle billeder kan forstørres ved at klikke på dem.

 




De forskellige dimser, der nævnes her.
 



Værktøj, du får brug for.
1.



Læg kajakken stabilt på siden,
så finne-justerings-boxen
vender op.

2.

Tryk finnen ind i finne-kisten og hold den inde med tape.

 3.


Fjern de 4 skruer, som holder justerings-boxen fast.

4.


Fjern justerings-boxens låg/krave.

5.

Vend regulerings-knappen, så du ser den fra ”bunden”.                               

Fjern evt. lim og træk snoren ud af regulerings-knappen.                       

Klip snoren over (eller løs knuderne op) og fjern kabelklemmen.

6.

Fjern tapen, der holder finnen inde i finne-kisten.

Fjern finne-kistens 2 skruer.

 

7.


Løft (med alm. skruetrækker) bageste del af finne-kisten lidt fri og lirk forsigtigt kisten op.

8.

Læg finne-/finne-kiste enheden på en kasse el. lign. tæt ved kajakken.

Fjern snoren fra finne-/finne-kiste enheden.

Hvis finne-/finne-kiste enheden skal skiftes, lægger du den nye enhed på kassen.

9.

Let på justerings-boxen og før den nye snor ind gennem åbningen i boxens højre side og og videre ind i det sorte yderkabel, der stikker frem i åbningens højre side.

10.

Før snoren (minus 10-20 cm) ind i yderkablet. Hvis snoren går fast, skal den blot roteres lidt, hvorpå den glider frem gennem kablet igen. 

Sæt Justerings-boxen på plads og sørg for (f. eks. med en løkke), at resten af snoren ikke forsvinder ind i kablet.

11.

Tilbage ved finne-/finne-kiste enheden fører du snoren ind i kisten (”A”), videre ind gennem det lille hul i finnen (”B”) og ud ad det store hul i finnen ("C”). 

Slå en knude på snoren, og mens du trækker i den anden ende af snoren fremme ved justerings-boxen, lemper du forsigtigt finne-/finne-kiste enheden på plads i kajakken.

12.

Tryk finnen ned i kisten og tape den fast.

Sæt de 2 skruer i finne-kisten og skru dem i (start med den forreste skrue).

Obs.: Pas på ikke at ødelægge gevindene ved  at sætte skruerne skævt i. Hvis skruerne går stramt, kan det være tegn på, at hullerne i finne-kisten og de indstøbte møtrikker i kajakken ikke er 100% præcist ud for hinanden. Det mulige problem fikses hurtigt ved at gøre hullerne i finne-kisten en anelse ovale (i "længderetningen") med en spids kniv eller et bor.

13.

Stram snoren op fremme ved justerings-boxen.

Ca. 5 cm fra justerings-boxens forreste afgrænsning slår du en knude (sørg for, at snoren er strammet op, når du måler).

Træk kabelklemmen på snoren og klem den fast med en tang.

14.

Tryk knude og kabelklemme ind i regulerings-knappen, slå en knude på venstre side af knappen, kort snoren af og smelt enden. OBS: Regulerings-knappen har 2 ”slidser"; den snævreste slids skal vende agterud/mod højre.

15.

Vend regulerings-knappen rigtigt og skru justerings-boxens låg/krave fast, så ”bulen” i låget/kraven vender bagud/til højre.

Fjern tapen, der holder finnen inde i finne-boxen.

16.

Skub regulerings-knappen helt bagud og tjek, at finnen ikke bli'r for lodret. Man må ikke kunne se en sprække mellem finnen og finne-boxen eller kunne se hullet med snoren i finnen. Kan man det, strammes snoren op ved at flytte lidt på knuderne fremme ved regulerings-knappen.

Keine Hexerei – nur Behändigkeit.